Arbejds- og kulturudveksling mellem Tyrkiet og Danmark over 50 år. Fra de første generationers kamp til anden og tredje generations succeser.
cengiz@danturk.com
KØBENHAVN – Historien om arbejdsindvandringen strækker sig fra de første tyrkiske immigranters udfordringer til dannelsen af det tyrkiske samfund i Danmark, der i dag tæller omkring 80.000 mennesker.
Arbejdsindvandringshistorien fra Tyrkiet til Danmark begyndte i 1960’erne, da det industrialiserede Europa søgte at imødekomme mangel på arbejdskraft.
I slutningen af 1960’erne åbnede Danmark dørene for gæstearbejdere fra Tyrkiet som led i en større europæisk indsats for at dække manglen på arbejdskraft.
Efter Anden Verdenskrig, hvor de europæiske lande hurtigt industrialiseredes, havde de brug for immigrantarbejdere for at udfylde deres arbejdsstyrke. Lande som Tyskland, Holland, Sverige og Danmark begyndte at hente arbejdskraft fra primært Tyrkiet.
Efter disse lande underskrev Danmark i 1967 en arbejdsmarkedsaftale med Tyrkiet. Med denne aftale ankom de første tyrkiske arbejdere til Danmark, hvor de spillede en væsentlig rolle på arbejdsmarkedet og styrkede forholdet mellem de to lande.
De første skridt og udfordringer
De fleste af de tyrkiske gæstearbejdere, der kom til Danmark, blev beskæftiget inden for tung industri og byggeri i områderne omkring København. I løbet af 1970’erne steg antallet af tyrkiske immigranter hurtigt. Men oliekrisen i 1973 førte til, at arbejdsindvandringen blev stoppet i hele Europa, og mange immigranter blev opfordret til at vende hjem. Alligevel valgte størstedelen af tyrkiske immigranter at blive i Danmark og hentede deres familier, hvilket fik det tyrkiske samfund til at vokse.
Økonomiske og sociale bidrag
De tyrkiske immigranter ydede vigtige bidrag til det danske arbejdsmarked. Især inden for bygge-, industri- og servicesektorerne spillede de en central rolle i Danmarks økonomiske vækst.
Derudover begyndte tyrkiske immigranter at etablere deres egne virksomheder, især restauranter, butikker og servicevirksomheder, hvilket ikke blot skabte arbejdspladser, men også bidrog til Danmarks multikulturelle samfund.
Tyrkiske danskere har opnået stor succes inden for uddannelse, sport og erhvervslivet og har formået at gøre sig gældende i flere forskellige dele af det danske samfund. Ved at arbejde og etablere virksomheder er de tyrkiske immigranter også blevet skatteydere og har derved økonomisk bidraget til den danske stat. Deres deltagelse på arbejdsmarkedet har udvidet skattebasen.
Anden og tredje generation: Integration og succes
Siden 1980’erne er tyrkiske børn, født og opvokset i Danmark, blevet en del af uddannelsessystemet. Denne yngre generation har fundet sin plads i det danske samfund, hvor de har haft succes både i uddannelsen og erhvervslivet. Ved at bevare deres tyrkiske kultur samtidig med, at de har integreret sig i Danmark, har denne nye generation skabt en kulturel bro mellem de to lande.
Politisk deltagelse og repræsentation
Efter først at have bidraget økonomisk begyndte tyrkiske immigranter at blive mere synlige i Danmarks sociale og politiske liv, især fra 2000’erne. Mange tyrkiske danskere har været aktive i kommuner, parlamentet og forskellige civilsamfundsorganisationer. Tyrkiske erhvervsdrivende og iværksættere har også gjort sig gældende i Danmarks handels- og industrisektorer.
Flere tyrkiske politikere har opnået indflydelsesrige positioner på både kommunalt og parlamentarisk niveau. Navne som Hüseyin Araç, Lone Yalcinkaya, Yildiz Akdogan, Özlem Cekic, Fatma Yeliz Øktem og Halime Oguz har opnået markante positioner i forskellige politiske partier. Denne politiske synlighed har bidraget til vigtige skridt inden for integration og indvandrerrettigheder.
Kulturel rigdom og interaktion
Arbejdsindvandringen fra Tyrkiet til Danmark markerede også begyndelsen på en vigtig kulturel udveksling mellem de to lande. Den første generation af indvandrere, der hovedsageligt kom fra Tyrkiets landdistrikter, havde ofte svært ved at tilpasse sig Danmark på grund af sprogbarrierer og kulturelle forskelle. Men anden og tredje generation af tyrkiske indvandrere, der har fået en uddannelse og deltaget i erhvervslivet, har formået at integrere sig bedre.
De tyrkiske immigranter har også beriget Danmarks kulturelle landskab. Fra madkultur til musik, kunst og festivaler har de bragt Tyrkiets kulturelle arv til Danmark. Tyrkiets etniske og religiøse mangfoldighed, herunder kurdere, alewiter, sunnier og kristne, har også bidraget til Danmarks multikulturelle samfund.
Den etniske og religiøse mangfoldighed blandt tyrkiske immigranter har dog også ført til dannelsen af forskellige sociale grupper. Nogle gange opstår der spændinger mellem grupper, især på grund af etniske og politiske konflikter i Tyrkiet. Men i Danmark, hvor de deler samme indvandringshistorie, har disse grupper ofte vist en større forståelse og tolerance for hinanden.
50-års jubilæum for en vigtig historie
I 2017 blev 50-årsdagen for Tyrkiets arbejdsindvandring til Danmark markeret. Fejringerne understregede de tyrkiske immigranters økonomiske og sociale bidrag til Danmark og fremhævede den dybere kulturelle udveksling mellem de to lande. Arrangementer på Immigrantmuseet mindedes de tyrkiske arbejderes historier og deres bidrag til det danske samfund.
Arbejdsindvandringen fra Tyrkiet til Danmark var ikke kun en økonomisk bevægelse, men også en proces med dyb kulturel udveksling. I denne proces har immigranterne både bidraget til Danmarks arbejdsmarked og blevet en del af landets sociale struktur. De tyrkiske danskernes historie, deres succeser og kampe vil fortsat kaste lys over forholdet mellem de to lande i fremtiden.