tulay@danturk.com
Millioner af mennesker verden over vil i år faste samtidig – muslimer i ramadanen og kristne i påskefasten.
Denne sjældne sammenfald, som kun sker hvert 30. år, giver en særlig anledning til refleksion over tolerance, respekt og fælles menneskelige værdier.
Religioner har gennem historien krydset hinandens veje i både konflikt og forsoning. Et stærkt eksempel på mellemreligiøs forståelse fandt sted for 60 år siden i Köln, hvor tyrkiske migrantarbejdere fik lov til at bede ramadanbøn i byens ikoniske domkirke.
Den 3. februar 1965 samlede hundredvis af muslimer sig i Köln Domkirke for at fejre afslutningen på ramadanen.
Det var første gang, en muslimsk bøn blev afholdt i Tysklands største kirke. Kirkens ledelse imødekom anmodningen fra de tyrkiske arbejderrepræsentanter Yusuf Topçu og İbrahim Toparslan og gav en engangsbevilling til bønnen.
Bedetæpper (Seccader) blev rullet ud, religiøse symboler blev afdækket med respekt, og i vinterkulden udenfor dalede sneen, mens muslimer indenfor knælede i bøn.
Denne gestus blev ikke kun et symbol på tolerance, men skabte også en stærkere forbindelse mellem de forskellige samfund. Efterfølgende samlede de tyrkiske arbejdere penge ind til kirkens vedligeholdelse – en handling, der blev mødt med anerkendelse i den tyske presse og huskes som et eksempel på gensidig respekt.
I dag, hvor faste igen samler mennesker fra forskellige trosretninger, minder det os om, at denne praksis ikke kun handler om afsavn, men også om indlevelse, selvdisciplin og åndelig fordybelse. Uanset tro er fasten en vej til at mærke sultens realiteter, styrke tålmodigheden og reflektere over livets værdier.
Ligesom i Köln i 1965 kan vi i 2025 bruge denne fælles oplevelse til at bygge broer mellem mennesker. For selvom vores tro er forskellig, er vores menneskelige værdier de samme.