Våbenimporten i Europa var for de seneste fire år 94 procent højere end importen i de fire år forinden.
Ruslands invasion af Ukraine har for alvor sat sit aftryk på tallene for den europæiske våbenimport, der i de seneste fire år var næsten dobbelt så høj som i de fire år forinden.
Det viser en rapport fra Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut (Sipri), som er en uafhængig svensk organisation, der har specialiseret sig i konflikt-, sikkerheds- og fredsforskning.
I årene fra 2019 til og med 2023 blev der i Europa importeret våben for dobbelt så mange penge, som der blev importeret for i perioden fra 2014 til og med 2018.
En stor del af forklaringen skal formentlig findes i Ruslands invasion af Ukraine for godt to år siden.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, sendte sine styrker ind over grænsen til den tidligere sovjetrepublik. Putin påstod, at Ukraine blev ledet af en nazistisk juntaregering, som begik folkedrab på etniske russere i store dele af landet.
Store dele af Vesten samledes efterfølgende om at sende våben og penge til Ukraine, så landet kunne forsvare sig mod Rusland, og krigen er pågående den dag i dag.
Ifølge Sipri har mindst 30 lande bidraget med større våben til Ukraine i de seneste fire år. Ukraine er sågar blevet den største våbenimportør i Europa og den fjerdestørste i verden.
Invasionen af Ukraine har desuden fået flere europæiske lande til at øge deres forsvarsbudgetter.
I Danmark indgik man i 2022 forsvarsforliget, som sikrede nye investeringer i dansk forsvar. Både Finland og Sverige er desuden blevet medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato.
Natos de facto leder, USA, har øget sin våbeneksport til Europa i de seneste fire år.
I de foregående fire år stod landet for 35 procent af våbeneksporten til Europa. I de seneste fire år er det steget til at udgøre mere end halvdelen med 55 procent.
/ritzau/
