Frederiksen: “Rusland ønsker ikke fred”

KRAFTIG STØTTEERKLÆRING FRA BALTISKE OG NORDISKE LANDE TIL UKRAINE

Statsminister Mette Frederiksen og øvrige ledere fra de nordiske og baltiske lande har forpligtet sig til at øge støtten til Ukraines forsvarsindustri, herunder levering af mere ammunition.  Polen, der historisk har frygtet isolation og er dybt bekymret over krigen mellem Rusland og Ukraine, har fremsat et forslag om en sikkerhedsmission i Østersøen.

Af Cengiz KAHRAMAN
cengiz@danturk.com

Ved det nordisk-baltiske topmøde i den svenske statsministers residens i Harpsund onsdags blev stats- og regeringschefer fra Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen, Island og Polen enige om at øge støtten til Ukraine.

De udarbejdede en fælles erklæring, hvori de sagde at i de kommende måneder vil de øge deres støtte til Ukraines forsvarsindustri og gøre mere ammunition tilgængelig for Ukraine.

Efter topmødet understregede statsminister Mette Frederiksen (S), at der er behov for hurtigere og mere effektiv støtte til Ukraine:
– De skridt, vi har taget, er ikke tilstrækkelige. I dag har vi besluttet at investere direkte i Ukraines forsvarsindustri og hurtigt levere den nødvendige støtte. Rusland ønsker ikke fred. Hvis vi ønsker et frit Europa, skal vi sikre, at Ukraine får den støtte, de har brug for. Dette er især afgørende for situationen på slagmarken, sagde Frederiksen.

Hun fremhævede også det voksende samarbejde mellem Rusland, Nordkorea, Iran og Kina som et eksempel på behovet for et stærkere Europa.

Tusk: “Vi har brug for nye værktøjer til at håndtere trusler”

Polens statsminister Donald Tusk påpegede de sikkerhedsmæssige trusler i Østersø-regionen og foreslog etableringen af en “Østersø-sikkerhedsmission”.

LÆS:  Dansk donation af de første F-16-fly op til et halvt år forsinket

Tusk bemærkede, at topmødets øvrige ledere støttede idéen og bekræftede, at arbejdet med detaljerne fortsætter.

– Hvis Ukraine taber, taber vi alle. At acceptere Ruslands krav om våbenhvile vil ikke skabe stabilitet i regionen; det vil snarere forværre krisen. Den eneste måde at øge truslen på er at stoppe vores støtte til Ukraine, udtalte Tusk.

Transatlantiske relationer og egoisme

Tusk kritiserede også de europæiske lande for at være “meget egoistiske, rationelle og drevet af egne interesser”. Han fremhævede, at Ukraines modstand mod Rusland reducerer risikoen for de katastrofale scenarier, der kunne ramme andre lande.
– Et uafhængigt Ukraine betyder et mere sikkert Polen, Sverige, Norge, Europa og Vesten, sagde Tusk.

Han advarede mod illusionen om, at accept af Ruslands betingelser for våbenhvile ville føre til stabilitet i regionen og forhindre en tredje verdenskrig.

Kristersson: Ruslands økonomi kollapser

Sveriges statsminister Ulf Kristersson understregede, at Ruslands økonomi er på vej mod et kollaps, da den ikke kan opretholde balancen mellem stigende militærudgifter og befolkningens grundlæggende behov.
– Ruslands økonomiske reserver vil ikke vare evigt. Vi har igen bekræftet vores beslutsomhed om at tage ansvar for sikkerheden i det euro-atlantiske område,” sagde Kristersson.

Kilder: Ritzau, Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ajansı og skandinaviske medier

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Cengiz Kahraman startede sit journalistiske virke i 1992 i det tyrkiske dagblad Milliyet og har været korrespondent for en række tyrkiske dagblade i Istanbul og i Frankfurt indtil slutningen i halvfemserne. Han har arbejdet i DR International som nyhedsoplæser på tyrkisk og arbejdede som freelance reporter i kort tid hos BBC World Turkish Service i København. Cengiz Kahraman der begyndte at arbejde i Politiken i 2002 og har været redaktør for den ugentlige nyhedsavis Haber, der blev udgivet på tyrkisk og dansk i Politiken. Siden slutningen af 2004 har stået for udgivelsen af Haber, som udkom hver måned og gratis distribueret landsdækkende, derefter som en netavis.. I 2008 ståede bag Cengiz Kahraman udgivelsen af den danskarabiske avis Alkhabar med støtte fra Integrationsministeriet og Dagbladsnævnet og Gazette (dansksproget månedsblad og internetavisen, gazette.dk). Cengiz Kahraman har læst Film og Medievidenskab ved Københavns Universitet i BH. Han har også distribueret tyrkisk film i mange år i Danmark og i 2007 og i 2012 arrangeret "Cinematurca – Tyrkiske Filmdage". I dag er han redaktør og indehaver af HCK Media, der udgiver internet aviser "Danturk.com og Haber.dk".

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *