Nye regler åbner døren for flere fritidsjob til unge

Fra 1. januar 2025 får unge flere muligheder for at træde ind på arbejdsmarkedet
Foto: Haber.dk

Af Danturk.com

Unge mellem 13 og 17 år får lettere adgang til fritidsjob, når en række regler lempes ved årsskiftet. Initiativet skal vende den faldende tendens i antallet af unge med fritidsarbejde og åbne for nye jobmuligheder i blandt andet autoværksteder, daginstitutioner, plejehjem og kontorer.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er det vigtigt, at flere unge får mulighed for at tjene egne penge og få erfaring på arbejdsmarkedet:

– Et fritidsjob er en vigtig del af ungdommen. Det giver unge mulighed for at tage ansvar, tjene deres egne penge og bidrage til fællesskabet. Vi har fundet en god balance mellem sikkerhed og fleksibilitet, så flere kan få deres første job, siger Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

De nye regler gør det muligt for unge at udføre flere typer opgaver og arbejde med sikre maskiner.

For eksempel kan 13-årige fremover hjælpe på værksteder, i supermarkeder eller på plejehjem, mens 15-årige, der har afsluttet grundskolen, kan arbejde på skæve tidspunkter, fx tidligt om morgenen eller sent om aftenen.

Arbejdstilsynet vil også styrke informationen til virksomheder for at sikre, at reglerne ikke forhindrer unge i at få job, eksempelvis i nærheden af sikrede maskiner.

Tiltaget er støttet af Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter og ses som en vigtig brik i at sikre, at flere unge får erfaring med arbejdsmarkedet, samtidig med at sikkerheden bevares.

Fakta

Unge, der er fyldt 13 år, kan fremover varetage flere arbejdsopgaver.

  • Det kan fx være lettere ekspedition ved kassen i et supermarked, højtlæsning for børn i daginstitutioner, køkkenhjælper på et plejehjem, hjælpetræner i en fodboldklub, medhjælper under instruktion af en svend på fx et værksted, industriarbejdsplads eller fabrik og lettere kontorarbejde på en privat eller offentlig arbejdsplads.
  • Unge, der er fyldt 13 år, får også flere muligheder for at arbejde med og i nærheden af ufarlige maskiner. Det kan fx være softicemaskiner, kassebånd og små skruemaskiner til mindre reparationsarbejde.
  • Unge, der er fyldt 15 år og har afsluttet grundskolen, får fra 1. januar 2025 mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter inden for flere brancher, fx hospitaler, plejehjem og fabrikker. Det kan fx være rengøring på et hospital fra kl. 4.00 om morgenen eller optælling af varer på et lager frem til kl. 24.00.
LÆS:  Kraftig fremgang i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *