Danske kampfly og skibe bidrager til overvågning i Østersøen

Danmark bidrager til Nato-indsats med blandt andet fly og skibe, oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau.
Challenger-fly på patrulje over dansk farvand. Foto: Flyvevåbnet

Danmarks bidrag til en større Nato-indsats i Østersøen vil omfatte både skibe og kampfly samt specialoperationsstyrker.

Det oplyser Forsvarsministeriet til Ritzau.

Der vil fra dansk side gennemføres “skærpet overvågning af og tilstedeværelse i danske farvande og stræder samt i den vestlige del af Østersøen til støtte for operationen”, lyder det blandt andet.

– Den skærpede overvågning vil ske med blandt andet fly og skibe gennem periodevis indsættelse og i løbende koordination med Nato og østersøallierede. Indsatsen kan blandt omfatte en fregat, et inspektionsskib, kampfly, overvågningsfly og specialoperationsstyrker, skriver Forsvarsministeriet i en skriftlig kommentar.

Formålet med indsatsen er blandt andet at beskytte kritisk infrastruktur som ledninger og kabler på havbunden.

Svenske og finske medier kunne fortælle om indsatsen i begyndelsen af januar, men det har hidtil været uvist, hvordan og med hvad Danmark bidrager.

Sveriges forsvarsministerium bekræftede, at landet deltog i Nato-indsatsen allerede 12. januar. Finland bekræftede officielt onsdag. Og nu er Danmark altså kommet på banen.

Den skærpede indsats kommer, fordi kritisk infrastruktur som el- og gaskabler på Østersøens havbund den seneste tid har været udsat for gentagen sabotage.

Så sent som i december blev undersøiske el- og datakabler i Østersøen beskadiget.

Allerede i slutningen af december skrev Nato-generalsekretær Mark Rutte på det sociale medie X, at Nato vil øge sin militære tilstedeværelse i Østersøen. Dengang fremgik det dog ikke, hvordan forsvarsalliancen mere konkret ville gøre dette.

8. januar skrev det finske medie Yles, at Nato vil sende cirka ti skibe til Østersøen, og at operationen ventes at forsætte indtil april.

LÆS:  En kop kaffe forpligter ikke længere i 40 år…

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *