64 procent af nyindregistrerede biler i januar var elektriske

Elbiler stod for over 60 procent af de nye indregistrerede biler i den første måned af 2025, viser opgørelse.
Foto: AA

Mere end 60 procent af de biler, der blev indregistreret i januar 2025, kører på el.

Det skriver bilimportørernes brancheforening, Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

I alt er der blevet indregistreret 10.834 nye biler i årets første måned. 64 procent heraf var elbiler.

Det samlede antal af nyindregistrerede biler er 23 procent højere i forhold til januar 2024.

– 2025 er kommet godt fra start med et stærkt bilsalg i januar, hvor vi ser en mærkbar stigning sammenlignet med samme måned sidste år, siger direktør i foreningen Mads Rørvig.

Direktøren bemærker dog, at det skal ses i lyset af, at mange udskød bilkøbet i januar 2024 på grund af ændringer i registreringsafgiften.

– Der var en lille fordel ved at vente til februar. Det er små ting, der gør, at danskerne ændrer adfærd, lyder det.

Også elbilsalget er kommet godt fra start. Der er i alt blevet indregistreret 6961 nye elektriske biler i januar 2025.

Det er en stigning på 123 procent sammenlignet med samme måned sidste år, lyder det.

Ifølge Mads Rørvig er det en voldsom udvikling, man har set på kort tid.

Alligevel regner han med, at det samlede antal af indregistrerede elbiler vil ramme 75 procent i løbet af 2025, siger han.

– Der er to ting, der driver det. Den ene er afgiftsfritagelsen, så man betaler væsentligt mindre i afgift ved at købe en elbil i forhold til en fossil bil.

– Samtidig kommer vores medlemmer med nogle nye biler i løbet af året i en lavere prisklasse end vi hidtil har set, siger Mads Rørvig.

LÆS:  Naturgasforbruget er styrtdykket siden krigen startede

Brancheforeningens medlemmer er bilproducenter og -importører.

Hos Mobility Danmark er håbet, at elbilafgifterne ikke nødvendigvis vil stige i 2026, som det ellers er planlagt. Her læner man sig blandt andet op af udmeldinger fra skatteminister Rasmus Stoklund (S).

– Elbilerne er en vigtig del af den grønne omstilling i Danmark, og det er afgørende for deres succes, at priserne ikke er for høje.

– Vi kan se både i Danmark, men også i Sverige, Tyskland og Norge, at når man udfaser afgiftsrabatter, så stopper elbilsalget, lyder det fra Mads Rørvig.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *