For anden gang i mere end 40 år er der givet asyl til færre end 1000 personer i Danmark.
Omkring 860 personer fik asyl i Danmark sidste år, viser tal fra Udlændingestyrelsen.
Det svarer til et fald på omkring 35 procent fra 2023 til 2024.
Antallet af tildelte asyltilladelser er ud over i 2020, der var præget af corona, det laveste i mere end 40 år.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er tilfreds med det lave antal.
– Det er afgørende for vores samfund og sammenhængskraften, at vi har en lav asyltilstrømning, så integrationen kan følge med, siger han i en pressemeddelelse og tilføjer:
– Derfor er jeg glad for at vi i disse år har en lav asyltilstrømning og få meddelte asylopholdstilladelser. Jeg er helt overbevist om, at vi kan takke vores stramme udlændingepolitik for de lave asyltal.
Tallet har generelt været faldende med enkelte stigninger siden 2015, hvor en større gruppe flygtninge fra primært Syrien krydsede grænsen.
Til sammenligning blev der i 2015 tildelt asyl til 10.849 personer.
Omkring 2300 søgte asyl i Danmark i 2024. Majoriteten af dem kom fra Syrien og Afghanistan.
Hvor antallet af syriske asylansøgere var omtrent det samme for 2023 og 2024, faldt tallet for afghanske asylansøgere fra 443 i 2023 til 185 personer i 2024.
Hvis en person har en velbegrundet frygt for at blive forfulgt på grund af for eksempel race, religion eller politiske anskuelser kan få tildelt beskyttelse, asyl, i Danmark.
Asyltilladelsen er en tidsbegrænset opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold i Danmark, indtil asylmodtageren ikke længere har behov for beskyttelse.
Personer, der har søgt om opholdstilladelse efter særloven for Ukraine, er ikke en del af statistikken, skriver Udlændingestyrelsen.
Særloven sikrer ukrainere, som er flygtet fra krigen, mulighed for at tage et job og gå i skole. Loven gælder frem til 2025.17. marts 2026.
I løbet af 2022 og 2023 er godt 40.000 ukrainere indvandret til Danmark. I samme periode er knap 11.000 udvandret. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
/ritzau/
