Bogen om de første gæstearbejdere giver stemme til en glemt generation
Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com
Fortællingen om de første gæstearbejdere i Danmark er nu samlet i bogen “Gæstearbejdere”. Bogen, som blev præsenteret ved en reception på Immigrantmuseet i Furesø, giver et unikt indblik i livet for de tusindvis af mennesker, der i 1970’erne kom til landet for at arbejde og skabe en bedre fremtid for deres familier.
En del af Danmarks historie
Bogen skildrer livet for de første generationer af indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan, det tidligere Jugoslavien og Grækenland, der kom til Danmark i en tid med stor efterspørgsel på arbejdskraft.
Med billeder og personlige beretninger dokumenterer bogen deres bidrag til det danske samfund og de udfordringer, de mødte i deres nye hjemland.
Bogen præsenterer ikke blot deres arbejdsliv i fabrikker, på byggepladser og i landbruget, men også deres forsøg på at etablere sig i et nyt samfund, lære sproget og finde en balance mellem deres oprindelige kultur og det danske samfund.
Mange af dem havde oprindeligt ikke planer om at blive i Danmark, men vendte aldrig tilbage til deres hjemlande. De blev i stedet en integreret del af det danske samfund og efterlod en arv, som i dag præger Danmarks mangfoldighed.
Gæstearbejdernes bidrag til det danske velfærdssystem var ikke begrænset til arbejdskraft. De har også beriget dansk gastronomi.
Til receptionen bød museumsleder Cathrine Kyø Hermansen velkommen, hvorefter viceborgmester Bettina Ugelvig, bestyrelsesformand for Furesø Museer Signe Thomsen og formand for Indvandrerhistorisk Selskab Ole Hammer holdt taler.
“Vi ville skabe en bedre fremtid for vores børn”
“Vi arbejdede hårdt for en bedre fremtid for vores børn og børnebørn. Det er vigtigt, at de kender vores historie,” sagde Jovanka Guluejevic fra eks jugoslavien, i samtale med journalist Fadime Turan ved lanceringen. Hun fortalte, hvordan hun sammen med tusindvis af andre gæstearbejdere kæmpede med lange arbejdsdage, sproglige barrierer og savnet af deres hjemland. Men på trods af de mange udfordringer opbyggede de et liv i Danmark og banede vejen for kommende generationer.
Politisk appel: Hjem for de ældre indvandrere
Under arrangementet benyttede flere af de første gæstearbejdere lejligheden til at rette en appel til politikerne. De efterspørger flere plejehjem og faciliteter, der tager hensyn til deres særlige behov i alderdommen. “Vi kom hertil for at bygge Danmark op, men nu hvor vi er blevet ældre, er der ikke mange steder, der tager hensyn til vores behov,” sagde den tidligere underviser og oversætter Sevki Nart som kommer fra Tyrkiet.
Mange ældre indvandrere oplever, at traditionelle danske plejehjem ikke tager højde for deres kulturelle og sproglige baggrund, hvilket gør det svært for dem at få en værdig alderdom. Initiativtagere til bogen håber, at den kan være med til at sætte fokus på denne problematik og skabe en dialog om løsninger.
Den pakistanskfødte pensionerede danske journalist Masar Malik henviste til dobbeltmoralen i Danmark og påpegede den skjulte racisme i landet ved at fortælle, hvordan hans barnebarn, mens han legede med sine danske venner, sagde om ham: “Min bedstefar brun, men ikke farlig.”
Musik og poesi satte stemningen
Receptionen bød også på musikalske og poetiske indslag, hvor musikere og digtere delte kunstneriske fortolkninger af migrationserfaringer. Rado og Marco Vacic (far og søn) spiller et tredelt sæt af traditionelt vlachisk musik fra Balkan, mens den tyrkisk/kurdiske musiker Cahit Ece fremførte instrumental anatolsk folkemusik krydset med sufi- og alevimusik med melankolske toner på kaval, en traditionel tyrkisk fløjte.
Digteren Nilgün Erdem delte en rørende digtoplæsning om at leve mellem to kulturer, hvilket vakte stor genklang blandt publikum.
Arrangementet havde mange gæster fra Danmarks kultur-, akademi- og politiske verden. Blandt de fremtrædende deltagere var Danmarks Radio (DR)’s første nyhedsvært med tyrkisk baggrund, journalisten Erkan Özden, tyrkisk-danske lokalpolitikere, den tidligere underviser, tidligere formand for Sammenslutningen af Tyrkiske Arbejdere og forfatter Mahmut Erdem, forfatter og oversætter Orhan Doğru samt den pakistanskfødte forfatter og politiker Bashy Quraishy.
En historisk dokumentation for fremtiden
Bogen er redigeret af Ole Hammer, Emma Barnhøj og Dragan Jovanovic og udgivet af Immigrantmuseet. Den fungerer som en vigtig dokumentation af en periode i Danmarkshistorien, der har formet landets nutidige mangfoldighed. Ved at samle vidnesbyrd fra de første gæstearbejdere sikrer bogen, at deres historie ikke bliver glemt, men i stedet videregives til kommende generationer.
“Denne bog er ikke kun en samling af personlige beretninger. Det er et historisk dokument, der minder os om, hvor vi kommer fra, og hvad der har skabt det Danmark, vi kender i dag,” sagde Ole Hammer ved boglanceringen.
Bogens udgivelse understreger vigtigheden af at huske og anerkende de første gæstearbejderes indsats. Den fortæller en historie om slid, håb, kamp og succes – en historie, der fortjener en plads i Danmarks nationale hukommelse.
Fantastik det er god ide det glæder mig rigtig meget jeg er også en af dem der er kommet i 1970 14 års barn og fik arbejde efter 3dage i landet som ung arbejde på papir industri i Helsingør kan tydeligt husk hvor svært det var grad meget jeg ville hjem til min land nu after 55år har jeg det maget godt og taknemmelig til min far der har valgt Danmark jeg har aldrig oplevet noget dårligt os fra tidligere Jugoslavien var meget respektere fra Aebejdsgiver nu er jeg Folkepensionist og meget taknemmelig til Danmark V.H Ljubinka