Indvandring var årsagen til, at det danske indbyggertal voksede med knap 31.500 personer sidste år.
Hvis den danske befolkningstilvækst fra de sidste måneder af 2024 var fortsat ind i det nye år, kunne Danmark muligvis have rundet et indbyggertal på seks millioner ved årsskiftet.
Men det er fortsat lige ved og næsten. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, som er udkommet tirsdag morgen.
Den 1. januar blev befolkningstallet opgjort til 5.992.734 personer. Det er en lille tilbagegang fra en måned tidligere.
Tilvæksten afgøres af antallet af fødte og døde samt bevægelserne i ind- og udvandring. Dermed er tilvæksten ikke nødvendigvis jævnt fordelt ud over et år.
Ser man på udviklingen i hele 2024, voksede det danske indbyggertal med knap 31.500 personer.
Antallet af fødte og døde tæt på udlignede hinanden sidste år. 57.079 børn blev født og 57.071 personer døde.
Til gengæld har indvandringen været markant højere end udvandringen, viser opgørelsen.
I løbet af 2024 var der 101.724 indvandringer, mens 69.467 udvandrede. Dermed er det nærmest udelukkende indvandringen, der er årsagen til det stigende indbyggertal.
Befolkningsfremskrivningen er kommet bag på folkene bag, for den seneste prognose pegede på, at Danmark først ville runde seks millioner indbyggere i 2028. Nu kan det ske allerede i år.
Ifølge Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv, har indvandringen fra ikkevestlige lande været højere end ventet.
I opgørelsen er der også blevet kigget på fertiliteten her i landet, der fortsat viser en nedadgående tendens.
Fertiliteten faldt til 1466 børn per 1000 kvinder sidste år, mens det tilsvarende tal var 1496 i 2023.
Den samlede fertilitet faldt ifølge Danmarks Statistik for næsten samtlige herkomstgrupper. Det vil sige grupper med dansk herkomst, indvandrere samt efterkommere.
Den eneste undtagelse var kvindelige efterkommere fra vestlige lande.
Fertiliteten faldt sidste år mest for kvinder i alderen 25-28 år, fremgår det.
/ritzau/
