Danmark tager skarpt afstand fra Trumps angreb på Zelenskyj

Frederiksen forsvarer den ukrainske præsident og kalder Trumps udtalelser uretfærdige
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj (Venstre) holder pressemøde med statsminister Mette Frederiksen. – Arkivfoto: AA

Af Danturk.com

Statsminister Mette Frederiksen retter skarp kritik mod USA’s præsident Donald Trump efter hans seneste angreb på Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj.

Frederiksen kalder Trumps udtalelser et uretfærdigt angreb og understreger Zelenskyjs afgørende rolle i kampen for Europas sikkerhed.

– Zelenskyj er en demokratisk valgt og usædvanligt dygtig leder i Europa. I snart tre år har han kæmpet ikke kun for sit eget land, men også for Europas frihed, sikkerhed og stabilitet – og dermed også for USA, sagde Frederiksen ifølge DR.

Udtalelsen kommer, efter at Trump tirsdag kritiserede Zelenskyj og beskyldte Ukraine for at have “startet” krigen med Rusland.

På en pressekonference i Florida sagde Trump, at Zelenskyj burde have indgået en aftale for at undgå konflikten.

Zelenskyj svarede igen onsdag og anklagede Trump for at lade sig styre af russisk misinformation.

Trump eskalerede ordkrigen ved at kalde den ukrainske præsident for en “diktator uden valg” og advarede om, at han “hurtigt må handle, ellers vil han miste sit land.”

Trumps seneste udtalelser markerer et markant brud med USA’s tidligere linje om at isolere Rusland.

Han talte for nylig direkte med Vladimir Putin og arbejder på fredsforhandlinger om Ukraine uden Kyiv og EU’s deltagelse.

Frederiksen forsikrer Zelenskyj om Europas støtte

Statsminister Mette Frederiksen har torsdag talt i telefon med Zelenskyj og forsikret ham om, at Europa fortsat står sammen med Ukraine i den vanskelige tid.

“Sammenhold. Styrke. Europa. Det var mit budskab til Zelenskyj, da vi talte i telefon tidligere i dag,” skrev Frederiksen på det sociale medie X.

LÆS:  Danmark styrker Ukraines forsvar med 1 mia. kr.

Opkaldet skete dagen efter, at Trump i et opslag på sit sociale medie Truth Social kaldte Zelenskyj en “diktator, der ikke afholder valg” og advarede om, at han hurtigt må handle for ikke at miste sit land.

Trump påstod samtidig, at han arbejder på at afslutte krigen med Rusland.

Flere europæiske ledere har kritiseret Trumps udtalelser, mens Zelenskyj har svaret igen og beskyldt den amerikanske præsident for at være fanget i russisk misinformation.

Kilder: Ritzau, DR, Det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Ajansi

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *