Brøgger hyldes for sin frygtløse pen

Danmarks mest markante forfatter Suzanne Brøgger modtager Dan Turèll Medaljen for sit grænsebrydende forfatterskab og sin unikke stemme i dansk litteratur.
Foto: Eddie Michel

Af Huseyin DUYGU
Huseyin@danturk.com

Danish litteraturs ikoniske stemme, Suzanne Brøgger, blev den 19. marts – på Dan Turèlls fødselsdag – hædret med den prestigefyldte Dan Turèll Medaljen.

Prisen, uddelt af Dan Turèll Selskabet, gives til en kunstner, hvis arbejde afspejler Turèlls ånd og vision.

Brøgger, datter af filminstruktør Ove Preis og Lilian Henius, har siden 1997 været medlem af Det Danske Akademi.

Hun er kendt for sin kompromisløse stil, sit udfordrende forfatterskab og sin evne til at skubbe til grænserne for både litteratur og samfundsdebat.

Under prisoverrækkelsen lod hun sin sædvanlige skarpe humor skinne igennem: ‟ Det er ikke en guldmedalje, den er bronze. Hvor er den flot. Hold da op. Hvor er den fantastisk! Ned i lommen med den,‟ sagde hun og lod medaljen glide ned i jakkens lomme til publikums store begejstring.

Siden sin debutroman Frigørelsens Køn (1973), der er oversat til mere end 20 sprog, har Brøgger været en central skikkelse i dansk litteratur.

Hun har udforsket emner som kærlighed, seksualitet, identitet og moderne samfundsstrukturer, ofte med en provokerende og kritisk tilgang. Et gennemgående tema i hendes værker er eros – forstået som en sammensmeltning af kærlighed og erkendelse.

Hendes nyeste bog, På Væggen (2024), stiller skarpt på litteraturens rolle i dannelsen af mennesket og rejser en kritisk debat om tidens selvoptagede identitetsforståelse. Men Brøgger er mere end blot en forfatter – hendes liv har været lige så eventyrligt som hendes værker. Få ved, at hun i 1968 medvirkede i den ikoniske børne-tv-serie Super Carla, hvor hun spillede hovedpersonens mor.

LÆS:  Tyrkiet og EU styrker samarbejdet om Syrien og flygtninge

Hun har ofte beskrevet sin ungdom som en søgen efter vej – et valg mellem at studere filosofi i Indien eller at forfølge en karriere som fotomodel i Paris. I bogen Norwegian Omelet (2018) reflekterer hun: „Skulle jeg læse filosofi i Indien, eller tage til Paris og gå fotomodellens helvede i møde?‟

Suzanne Brøgger er som en regnbue – alsidig, grænsebrydende og umulig at sætte i bås. Derfor er Dan Turèll Medaljen 2025 havnet i de helt rette hænder.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *