Kærlighedsjagt på internettet kostede danskere millioner sidste år

Sidste år blev der tabt 22,6 millioner kroner i sager om kærlighedssvindel. Beløbet er steget siden 2023.
Foto: Alex P /Pexels.com

Jagten på kærlighed kan ende med at blive en dyr affære, hvis man ender i hænderne på en svindler. Og det har særligt kostet danske bankkunder sidste år.

En ny opgørelse fra bankernes interesseorganisation Finans Danmark viser, at der sidste år blev tabt 22,6 millioner kroner i sager om såkaldt kærlighedssvindel.

Året forinden, i 2023, slap de kriminelle afsted med 17 millioner kroner, hvilket var mere end en halvering i forhold til 2022.

Men tallet er nu steget igen og har toppet i 2022, som indtil nu var det år, hvor flest penge blev stjålet gennem kærlighedssvindel.

Denne form for svindel er betegnet ved, at de kriminelle bruger falske profiler på eksempelvis datingsider eller sociale medier.

Her lader de som om, at de søger kærlighed eller venskab, men i virkeligheden er de ude efter penge.

Organisationen understreger, at der kan være et stort mørketal på området, da mange ofre holder deres tab hemmelige.

I alt fik kriminelle i første omgang bankkunder til at overføre 39,9 millioner kroner. Dog bliver en del af svindlen opdaget og standset i tide.

Kærlighedssvindel kan være særlig svær at få stoppet, fordi ofrene kan gå længe uden at vide, at de bliver svindlet. Det siger Michael Busk-Jepsen, der er digitaliseringsdirektør i Finans Danmark, i meddelelsen.

– For mange er det også forbundet med stor skam at være blevet udsat for denne type svindel. Ofret har jo ikke bare investeret penge men også følelser i det, der viser sig at være en kriminel, siger han.

LÆS:  Dansk mand fængslet for hvidvask af over en halv milliard

Bankerne registrerede 557 sager sidste år, hvor folk blev svindlet af kriminelle og slap afsted med pengene. I 2023 var antallet af sager 490.

Tallene kommer fra bankerne og dækker kun over de sager, hvor banken er blevet opmærksom på, at der er sket svindel.

Michael Busk-Jepsen påpeger, at svindlerne ofte udgiver sig for at være engageret i velgørenhed eller har job, der er forbundet med noget positivt og troværdigt.

– Med denne type svindel gælder de samme tommelfingerregler som med al anden kriminalitet. Man skal bruge sin sunde skepsis, siger han.

Derudover tilføjer han, at man primært afholder sig fra at sende penge til mennesker, man ikke har mødt.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *