Tyrkiet med fuld kraft på vinden

TÜREB satte fokus på vækst og investeringer i vindenergi under WindEurope 2025 i København og annoncerede Tyrkiets bud på værtskabet i 2028 mens ambitionen om 120 GW grøn energi i 2035 blev gentaget
Den tyrkiskevindenergiforening (TÜREB) afholdt et særligt panel under overskriften ”En ny bølge i Tyrkiets vind – vækst, investeringer og global konkurrenceevne”. På billede fra venstre Gökhan Serdar, Mert Yaycioglu, Zeynel Kilinc ve İbrahim Erden. – Foto: Tülay Cetinkaya Saracoglu/danturk.com

Af Sila AS

KØBENHAVN – WindEurope 2025 i København bød på en markant tyrkisk tilstedeværelse, da den tyrkiske vindenergiforening (TÜREB) afholdt et særligt panel under overskriften ”En ny bølge i Tyrkiets vind – vækst, investeringer og global konkurrenceevne”.

Panelet blev modereret af TÜREBs formand Dr. İbrahim Erden og samlede centrale aktører fra sektoren: Zeynel Kilinc, vicepræsident for Tyrkiets investeringskontor, Mert Yaycıoglu, administrerende direktør for Enerjisa Üretim, og Gökhan Serdar, vicepræsident for TPI EMEA og ansvarlig for industri i TÜREB.

Foto: Tülay Cetinkaya Saracoglu/danturk.com

Et af højdepunkterne var offentliggørelsen af Tyrkiets officielle bud på at være værtsland for WindEurope 2028, med Istanbul som foreslået lokation. Dette skridt ses som en naturlig fortsættelse af landets voksende rolle på den internationale vindenergiscene.

Panelet belyste også Tyrkiets rejse de seneste 20 år inden for vindenergi – fra næsten ingenting til en sektor med over 20.000 ansatte og en årlig eksportværdi på 2 milliarder dollar. Frem mod 2035 sigter Tyrkiet mod at nå en samlet vedvarende energikapacitet på 120 GW, en markant stigning fra det nuværende niveau på 14 GW.

Foto: Tülay Cetinkaya Saracoglu/danturk.com

Zeynel Kilinc understregede behovet for energiuafhængighed og mere lokal produktion. Han opfordrede til øget samarbejde mellem offentlige myndigheder og den private sektor og fremhævede vigtigheden af tydelig kommunikation af regeringens langsigtede energivision til investorer.

Mert Yaycioglu pegede på udfordringer som langsomme tilladelser, nettilslutning og digitale risici. Han opfordrede til hurtigere processer og øget digitalisering, ikke mindst i forhold til cybersikkerhed.

LÆS:  Serbisk teenager dræber mindst ni på skole i Serbien

Gökhan Serdar fremhævede betydningen af balancen mellem stat og investor, og hvordan makroøkonomisk usikkerhed skaber nye barrierer. Han betonede Tyrkiets potentiale som en pålidelig forsyningspartner for Europa og opfordrede til stærkere partnerskaber.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *