Andelen af pigespillere med indvandrerbaggrund er næsten femdoblet. Også stor stigning blandt drengene.
Noget tyder på, at de danske fodboldklubber har knækket koden til at få tag i spillere med indvandrerbaggrund.
Antallet af indvandrere og efterkommere i fodboldklubberne er steget eksplosivt i de seneste fem år.
Det skriver Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.
Andelen af pigespillere med indvandrerbaggrund i klubberne er siden 2019 vokset fra to til ni procent.
Hos drengene tallet steget fra 5 til 13 procent.
– Jeg vidste godt, at det gik fremad med repræsentationen i vores fodboldklubber, men det her er helt vildt.
– Det er meget sjældent, vi ser så markant en forskydning over så kort en årrække. Det tyder på, at vi i blandt andet vores get2sport-foreninger har fat i en succesformel på at få flere med ind i foreningslivet, siger Ole Jacobsen, der er næstformand i DBU.
Get2sport er en indsats under DIF, der støtter idrætsforeninger i udsatte boligområder.
Aktuelt er 74 idrætsforeninger og 53 boligområder i 25 kommuner en del af ordningen.
– Det, vi ser nu, er resultatet af det lange, seje træk med opsøgende arbejde i de udsatte områder i samspil mellem foreninger og kommuner.
– Det danske foreningsliv er blevet afmystificeret, og efterhånden som flere børn og voksne prøver kræfter med fællesskaberne, spreder ordet sig til venner og veninder, siger DIF-næstformand Frans Hammer.
Ifølge Danmarks Statistik udgør den generelle andel af indvandrere og efterkommere i befolkningen 15,9 procent.
/ritzau/
