KVINDELIV I 1800-TALLET: AFSKÅRET FRA MAGT OG MULIGHEDER
Fra usynlighed til ligestilling – sådan tog danske kvinder det første skridt mod frihed og medborgerskab i 1800-tallet.
Af Huseyin DUYGU
huseyin@danturk.com
I dag er det nærmest en selvfølge, at kvinder i Danmark kan stemme, tage en uddannelse og blive statsminister. Men sådan har det ikke altid været. Går vi godt 200 år tilbage i tiden, var virkeligheden en ganske anden. Dengang var kvindens plads først og fremmest i hjemmet – og under mandens myndighed.
I 1800-tallets Danmark havde kvinder ingen politisk indflydelse. De måtte ikke stemme, og de havde hverken juridisk myndighed eller økonomisk frihed. En kvinde blev først myndig som 25-årig – og det var først i 1857, den regel overhovedet kom på plads. De fleste kvinder var økonomisk afhængige af deres mænd, og samfundet gjorde ikke meget for at ændre det.
Uddannelsessystemet var tydeligt kønsopdelt. Drengene blev undervist i historie, matematik og naturvidenskab. Pigerne lærte husholdning, madlavning og børnepasning. Målet var klart: Kvinder skulle være gode hustruer – ikke medborgere med stemmeret og karriereambitioner.
Forfatning for mænd og ingen andre
Da Danmark i 1849 fik sin første grundlov, var det et historisk skridt for nationen – men ikke for kvinderne. Forfatningen sikrede rettigheder til mænd fra borgerskabet, men udelukkede kvinder, fattige, kriminelle og psykisk syge. Som digteren Adam Oehlenschläger beskrev det, skulle kvinden være mandens “blide støtte” – ikke hans lige.
Grundtvig: En mand foran sin tid
Alligevel var der lyspunkter. Præst, digter og politiker N.F.S. Grundtvig stod i skarp kontrast til tidens normer. Han mente, at kvinder burde kunne deltage i universitetsundervisning og arbejde i alle erhverv – endda i hæren. Grundtvig nægtede at stemme for grundloven i 1849, netop fordi den ikke gav kvinder stemmeret. Det gjorde ham til en af de tidligste fortaler for kvinders rettigheder i Danmark.
Øer, hårdt arbejde og stærke fællesskaber
Selvom lovene var imod dem, spillede kvinder en afgørende rolle – især i de små øsamfund. Mens mændene var til søs, stod kvinderne for alt det praktiske: de passede børn, husdyr og marker, kørte hestevogne og holdt hjemmet i gang. Kvinderne var ikke kun samfundets rygrad – de støttede hinanden og skabte netværk, hvor fælles erfaringer og færdigheder blev delt. Det var kvindeligt fællesskab i praksis, længe før ordet blev moderne.
Gennembrud og lovgivning
Det tog tid, men kampen bar frugt. I 1903 fik kvinder stemmeret til lokale råd, i 1908 til kommunale valg, og i 1915 – endelig – til folketingsvalg. Herefter gik det stærkere: I 1921 blev kvinder sikret adgang til næsten alle offentlige stillinger, og i 1922 fik gifte kvinder ret til fælles forældremyndighed og mulighed for at få forældremyndigheden ved skilsmisse.
Et vigtigt kapitel – skrevet af kvinder
Kvinders historie er ofte blevet glemt eller nedtonet i historiebøgerne. Men de spillede en afgørende rolle – både i hjemmene og i samfundets udvikling. Det var i København, at man i 1910 på initiativ af den tyske socialist Clara Zetkin besluttede at markere den 8. marts som international kampdag for kvinder. Danmark var med til at lægge fundamentet for det, vi i dag kender som Kvindernes Internationale Kampdag.
I dag: Kvindens stemme runger i samfundet
I dag er Danmarks statsminister en kvinde, og landet regnes som et af de mest ligestillede i verden. Men vi må ikke glemme den vej, der blev banet af stærke kvinder – og få mænd – der turde tænke anderledes i en tid, hvor det krævede mod.
Kilder: Historiske optegnelser om Danmarks grundlov og kvinders stemmeret, Biografiske noter om N.F.S. Grundtvig og Adam Oehlenschläger, Referater fra den socialistiske kvindekongres i København 1910.
