I en tid med teknologi og globalisering kæmper vi for at bevare mening, værdier og menneskelige relationer i en hektisk og fremmedgjort verden
Af Hüseyin DUYGU
huseyin@danturk.com
Fremtiden ser markant anderledes ud for den almindelige lønmodtager. På trods af teknologiske fremskridt og moderne arbejdsredskaber minder vores hverdag stadig om tilværelsen for 30 år siden – præget af lange arbejdsdage og et konstant højt tempo. Livet leves i et hæsblæsende gear, hvor stress er blevet en fast følgesvend.
Sammenlignet med begyndelsen af 1900-tallet er arbejdstiden faktisk faldet. Mange økonomer forudså engang, at en af det 21. århundredes største udfordringer ville være at finde mening i vores stigende mængde fritid. Nogle mente endda, at vi i Europa omkring 2030 kun ville arbejde 15 timer om ugen.
Men den drøm er langt fra blevet til virkelighed. I stedet for korte arbejdsuger har vi fået flere meningsløse rapporter, endeløse møder og uproduktive præsentationer. Det moderne arbejdsliv er blevet et symbol på travlhed uden substans.
Hvordan endte vi her, hvor vi uden egentlig at skabe værdi er travlere end nogensinde? Hvilke værdier skal vi genopfinde for at arbejde mindre, skabe mere og samtidig leve et mere værdigt liv?
I dag har vi brug for nye begreber og værdier — ikke kun for at gøre verden mere tiltrækkende, men for bedre at kunne forstå vores egne liv, vores arbejde og vores samfund på afstand.
Er begreber som retfærdighed, kreativitet, hjælpsomhed og uafhængighed noget, vi helt har adskilt fra arbejdslivet? De seneste års globale begivenheder tvinger os til at stille svære spørgsmål: Hvorfor føler vi os stadig mere fremmedgjorte, selvom verden er blevet mindre gennem teknologiens fremskridt?
Det er tydeligt, at vi i en verden præget af hastige forandringer må søge nye veje. Vores livsorganisering, vores forestillinger om det gode liv og vores evne til at kommunikere meningsfuldt med hinanden kalder på en genopfindelse.
Vi har flere forbindelser end nogensinde før – men færre ægte relationer. Måske bugner vores kontaktlister og sociale netværk, men hvor mange ville vi egentlig ringe til, hvis vi stod med en punkteret bil på motorvejen?
Den moderne verden vækker både håb og fremmedgørelse. Vi oplever, hvordan globaliseringens muligheder samtidig forstærker en følelse af isolation. Vores identitet er blevet dynamisk og konstant foranderlig, mens strukturerne omkring os i stigende grad sætter os på prøve.
Moderne værdier som realisme, individualisme, urbanisering, sekularisering, videnskabelighed, nationalstaten og bureaukratiet – som engang var fremtidens pejlemærker – er nu genstand for intens refleksion og kritik.
Én ting står dog urokkeligt fast: Forandring uden retning, uanset om vi vil det eller ej.
