Danmark dømt for fangedød i fængsel

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol slår fast at Danmark krænket retten til liv i sagen om tyrkiske Ekrem Sahins død i 2011
Foto: Haber.dk

Af Danturk.com

Danmark er blevet dømt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) for at have krænket retten til liv i forbindelse med dødsfaldet af den tyrkiske statsborger Ekrem Sahin i et dansk fængsel i 2011.

Det oplyser de danske medier og fremgår af dommen, som blev offentliggjort tirsdag.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dømt den danske kriminalforsorg, efter at en mand afgik ved døden i en benlås i Kolding Arrest i 2011.

Ekrem Sahin, 23 år, var indsat i Kolding Arrest, hvor han den 11. januar 2011 blev fastholdt af fængselspersonale i en såkaldt brystvendt benlås i 13 minutter.

Han mistede bevidstheden under fastholdelsen og blev indlagt på Odense Universitetshospital, hvor han efter tre dage i koma døde – blot seks måneder før sin planlagte løsladelse.

Ifølge dommen manglede fængselsmyndighederne klare retningslinjer og tilstrækkelig træning i brugen af benlås, hvilket udgør brud på artikel 2 og 3 i Menneskerettighedskonventionen – retten til liv og forbuddet mod umenneskelig eller nedværdigende behandling.

– De havde ikke kontrol over risikoen ved deres magtanvendelse, og personalet var ikke opdateret på procedurer. Det er et markant nederlag for Danmark, som ellers ser sig selv som et foregangsland på fængselsområdet, udtalte familiens advokat Tobias Stadarfeld Jensen til DR.

Sagen blev ført af Sahins mor, som har kæmpet for retfærdighed i årevis. Ifølge dommen har Kriminalforsorgen forsømt at sikre klare og dokumenterede instruktioner for brugen af farlige fastholdelsesteknikker, herunder i uddannelsen af fængselspersonalet.

Danske myndigheder angav oprindeligt hjertesvigt som dødsårsag, men familien bestred denne konklusion. Sahins organer blev sendt til Tyrkiet for yderligere undersøgelse.

LÆS:  Tyrkiske tv-serier stormer verden

Kriminalforsorgen har nu tre måneder til at anmode om at få sagen prøvet i ECHR’s Storkammer.

Kilder: Ritzau, TV2, DR, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *