Flere socialdemokratiske borgmestre mener, at regler om opnåelse af dansk statsborgerskab er for “rigide”.
Kravene er gået for langt, når det kommer til muligheden for at blive dansk statsborger.
Det mener seks socialdemokratiske borgmestre lige fra den københavnske vestegn til Sønderjylland.
Det skriver Altinget.
– Det er blevet enormt bøvlet, siger Ishøj-borgmester Merete Amdisen (S) til Altinget.
– Selvfølgelig skal folk ikke have et dansk pas efter bare tre måneder i landet. Men der er borgere, der har boet her hele deres liv, for hvem vi gør det virkelig vanskeligt at opnå statsborgerskab, siger borgmesteren.
Ishøj har landets højeste andel af borgere uden stemmeret til folketingsvalget 1. november.
Hver fjerde borger i kommunen er ikke statsborger, som er kravet for at stemme ved valg til Folketinget. Ved kommunalvalg derimod er kravet, at man er over 18 år og har været bosat i Danmark i fire år.
Derudover kritiserer Glostrup-borgmester Kasper Damsgaard (S), at en fartbøde kan gøre det umuligt at blive dansk statsborger.
I Halsnæs kalder borgmester Steffen Jensen (S) reglerne “for stramme”.
Og når det bliver for svært at blive dansk statsborger, kan det også gå ud over integrationen, lyder det fra Vicky Holst Rasmussen (S), borgmester i Egedal Kommune.
– At gøre det så svært at opnå kan være med til at ekskludere. Det er klart, siger hun.
Ingen af de seks socialdemokratiske borgmestre, som Altinget har interviewet om kravene til at blive dansk statsborger, vil rette kritikken direkte mod regeringen eller Socialdemokratiet på Christiansborg.
Ti socialdemokratiske borgmestre har afvist at stille op til interview om reglerne.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker ikke at stille op til interview.
– Der er desværre blevet uddelt danske pas til for mange gennem årene. Derfor har et bredt flertal skærpet betingelserne for at få statsborgerskab, skriver han i en mail til Altinget.
– De nye stramninger har kun virket i ganske kort tid. Når der er gået lidt længere tid, vil der være mulighed for at evaluere reglerne og få en politisk diskussion af, om vi har ramt de rette balancer, lyder det fra ministeren.
/ritzau/
