Et dansk gennembrud afslørede en 1200 år gammel historie om tyrkisk identitet og politisk kultur
Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com
Et dansk gennembrud har kastet lys over en 1200 år gammel historie om tyrkisk identitet og politisk kultur. For mange er Orkhon-skrifterne fra det 8. århundrede blot en historisk kuriositet, men for tyrkisk kultur er de intet mindre end et skatkammer af sprog, historie og identitet.
Året var 1893, da den danske filolog Vilhelm Thomsen dechifrerede de mystiske tegn og afslørede det første kendte tyrkiske skriftsprog. Hans opdagelse var ikke bare et videnskabeligt gennembrud – det var en nøgle til at åbne dørene til Göktyrkernes (Göktürkler) verden.
En historie ristet i sten
Runetype Orkhon-inskriptionerne blev rejst i begyndelsen af 700-tallet af Göktyrkerne – et af de første organiserede tyrkiske imperier – for at ære to brødre: Bilge Khan, en politisk leder, og Kül Tigin, en militær helt. Teksterne blev indgraveret på steler med det gammeltyrkiske alfabet. De var ikke blot mindesmærker; de var poetiske og politiske manifester, der dokumenterede sejre, tab og moralske principper.
Teksternes runelignende struktur forvirrede først forskerne, men Vilhelm Thomsen opdagede, at der lå et komplekst alfabet bag de gamle symboler. Hans analyse begyndte med ordet “Tengri”, der betyder “Gud” eller “himmel”, og ledte til identifikationen af navnet “Türük” – tyrker.
Göktyrkerne regerede fra det 6. til det 8. århundrede og var blandt de første til at opbygge et organiseret tyrkisk rige. Orkhon-skrifterne dokumenterer deres politiske og sociale liv og afslører forbindelser til nabolande som Kina. Disse indskrifter er en uvurderlig kilde til at forstå deres tid.
Fra Orkhon-floden til verdensarv
Opdagelsen af Orkhon-skrifterne begyndte ved floden af samme navn i det nuværende Mongoliet i 1889. Her fandt russiske forskere to store steler, hvis tekst og betydning forblev et mysterium, indtil Thomsen brød koden.
En af stelerne var rejst til ære for Kül Tigin og den anden for Bilge Khan. Begge beskrev en stolt historie om mod, lederskab og advarsler mod interne stridigheder og fremmede trusler – med Kina som hovedfjenden.
En dansk triumf
Det var ikke kun sproget, men også metoden bag Thomsens arbejde, der gjorde hans indsats bemærkelsesværdig. Med udgangspunkt i statistiske beregninger og en skarp intuition lykkedes det ham at forbinde tegnene og kortlægge det gammeltyrkiske alfabet. Hans indsats var så betydningsfuld, at en gade i Tyrkiets hovedstad, Ankara, i dag bærer hans navn.
En arv, der lever videre
Orkhon-skrifterne er ikke blot historiske artefakter – de er symboler på tyrkisk kulturarv og identitet. I dag betragtes de som en del af verdens kulturarv, og moderne teknologi bruges til at digitalisere og bevare disse unikke tekster. Deres poetiske metaforer og politiske budskaber inspirerer stadig forskere og kulturentusiaster verden over.
Med nyfundne inskriptioner som dem fra 2022 – potentielt rejst til ære for Ilterish Kutlug Khan, Bilge Khans far – viser Orkhon-skrifterne, at historien stadig har meget at afsløre. Disse steler forbliver en påmindelse om, hvor vigtigt det er at bevare og lære af vores fortid.
Som Vilhelm Thomsen selv viste, kan selv de mindste spor fra fortiden åbne op for en verden af viden. Og netop derfor vil Orkhon-skrifterne altid være en hjørnesten i forståelsen af tyrkisk historie.
Kilder: Lex.dk, Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ajansi, Wikipedia
