Dødsfald på grund af forurenet alkohol stiger i Istanbul

Antallet af døde på tre dage er nu 19, og myndighederne lukker 63 butikker som led i en omfattende indsats mod ulovlig alkohol. Methanolforgiftning menes at være årsagen til de mange dødsfald.
Foto: AA

Af Danturk.com

ISTANBUL – Antallet af dødsfald forårsaget af forurenet alkohol i Istanbul er steget til 19 inden for de seneste 72 timer. Samtidig har myndighederne lukket 63 butikker, der mistænkes for at sælge ulovlig alkohol.

Ifølge Istanbuls regionale myndigheder, blev 65 personer indlagt på hospitalet med mistanke om methanolforgiftning inden for de seneste tre dage.

I løbet af de sidste 24 timer har yderligere 38 personer, herunder 26 udenlandske statsborgere, fået behandling og 11 af dem har mistet livet.

Tre patienter er blevet udskrevet, mens 43 stadig modtager behandling. For at dæmme op for den farlige udvikling har myndighederne intensiveret indsatsen mod ulovlig alkohol, og flere butikker er blevet lukket som en del af kampagnen.

Guvernøren advarer: Dødstallet stiger

På det sociale medie X understreger Istanbuls guvernør, Davut Gül, at 63 butikker, der har solgt falsk alkohol, er blevet lukket og deres licenser er inddraget. Alle, der bidrager til dødsfald ved at sælge ulovlig alkohol, bliver identificeret og retsforfulgt.

Gül delte desuden information om en ny foranstaltning, der skal styrke kampen mod fururenet alkohol.

Et cirkulære fra 10. oktober 2024 gør det obligatorisk for alle butikker, der sælger alkohol, at installere overvågningssystemer, der fungerer døgnet rundt og opfylder bestemte kvalitetskrav.

Stigende forgiftninger: 48 dødsfald i 2024

Ifølge Istanbuls regionale myndigheder blev 110 tilfælde af methanolforgiftning registreret i Istanbul i 2024, og af dem døde 48 mennesker.

LÆS:  Aserbajdsjan åbner for amnesti til armeniere der lægger våbnene

Kontrollen er nu intensiveret, og myndighederne opfordrer borgerne til kun at købe alkohol fra autoriserede leverandører.

Metanolens skjulte fare

Eksperter forklarer, at methanol ofte bruges i ulovlig alkoholproduktion, da det er billigere end ethanol. Metanol er farveløs og uden særlig lugt, hvilket gør det svært for forbrugerne at opdage i drikkevarer. Indtagelse af metanol kan forårsage blindhed, bevidstløshed og i værste fald være dødelig.

International opmærksomhed på problemet

Problemet med forurenet alkohol er ikke begrænset til Tyrkiet. I november 2024 døde seks turister, herunder to danskere, i Laos på grund af methanolforgiftning.

Myndighederne understreger behovet for både oplysningskampagner og strengere kontrol for at bekæmpe denne globale udfordring.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *