Som mægler i krigen mellem Ukraine og Rusland forsøger Tyrkiet at balancere mellem strategiske interesser, diplomatiske alliancer og økonomiske nødvendigheder – men hvert skridt indebærer politiske risici og stor usikkerhed.
Af Cengiz Kahraman
cengiz@danturk.com
Mens krigen mellem Rusland og Ukraine nu går ind i sit tredje år, fortsætter kampene ikke kun på slagmarken – men også i kulisserne, hvor Tyrkiet spiller en stadig vigtigere rolle som mægler. Men det er en svær balance, for Tyrkiet er fanget mellem to stormagter og kæmper for at bevare sin uafhængighed og indflydelse.
Udenrigsminister Hakan Fidan forsøger at genstarte fredsforhandlingerne i Istanbul og arbejder for at samle både Zelenskyj, Putin og muligvis endda Trump ved bordet den 2. juni. Men rollen som fredsmægler er ikke uden risiko. For Tyrkiet er situationen præcis som det gamle ordsprog: Spytter du op, rammer det overskægget – spytter du ned, rammer det skægget.
Mellem Rusland og Ukraine – og på samme tid ingen af dem
Tyrkiet har stærke forbindelser til begge sider. Med Rusland deler Ankara energiprojekter som naturgas og det fælles atomkraftværk Akkuyu, mens landet samtidig leverer kampdroner og militært udstyr til Ukraine.
Tyrkiet har heller ikke anerkendt Ruslands annektering af Krim og føler en særlig forbindelse til Ukraine, blandt andet fordi den ukrainske forsvarsminister har krimtatarisk baggrund.
Turismen – Tyrkiets ømme punkt
Tyrkiets økonomi er dybt afhængig af russiske turister. Selv under krigen har Tyrkiet beholdt visumfriheden for russere, mens antallet af besøgende fra Vesten svinger med den diplomatiske temperatur. Derfor er Tyrkiets fredelige image også en økonomisk nødvendighed.
Syrien – skyggekonflikten
I Syrien balancerer Tyrkiet også forholdet til Rusland. De to lande støtter forskellige parter, men samarbejder alligevel, fordi Tyrkiets militære tilstedeværelse i regionen ikke kan fortsætte uden Ruslands stiltiende accept.
Trump er tilbage – hvad betyder det for Tyrkiet?
Donald Trumps tilbagevenden til Det Hvide Hus har allerede ændret dynamikken i verdenspolitikken. Trump prioriterer bilaterale relationer over NATO og havde under sin første embedsperiode direkte kontakt med Erdoğan i sager som S-400 og Sveriges NATO-medlemskab.
Tyrkiet ser muligheder i Trumps pragmatiske tilgang – men også faren for ny ustabilitet.
Israel-Palæstina-konflikten og Mellemøstens nye front
Mens verdens øjne er rettet mod Ukraine, er en ny konflikt blusset op i Gaza. Tyrkiet kritiserer skarpt Israels politik og støtter en palæstinensisk stat, men det er svært at skabe en stærk regional front, når USA åbent støtter Israel.
Samtidig holder Tyrkiet kommunikationskanalerne åbne til Hamas, balancerer relationerne til Iran og forsøger at normalisere forholdet til Golfstaterne.
Tyrkiet i den tyrkiske verden
Tyrkiet forsøger at styrke sine bånd til de tyrkisktalende lande i Centralasien uden at udfordre Rusland direkte – en diplomatisk øvelse i balance og forsigtighed.
Hvad kan Tyrkiet vinde?
Tyrkiet ønsker ikke kun fred – men også at fremstå som en nøglespiller på den globale scene. Sikkerhed i Sortehavet, fungerende energiruter og nye handelsveje er i landets klare interesse.
Men mæglerrollen er risikabel: Tillid fra både Vesten og Rusland er svær at opnå, og en enkelt fejl kan sende Tyrkiet ud i international isolation.
