En familiefar bliver til en høne, og en imam bygger biograf. Festivalen Arabian Nights rammer for syvende gang København fra 15. august – med 20 film.
Arabian Nights prøver at formidle de mange dimensioner, som samfund, kunst og debatter i den arabiske verden rummer. Her møder du på film både dæmningsarbejderen, bureaukraten, gynækologen, fodboldspilleren, aktivisten og den langhårede professor m/k.
Festivalen har særlige temaaftener om bl.a. tunesisk, palæstinensisk, egyptisk, saudisk og marokkansk film og kultur, ikke sjældent garneret med serveringer og musik. Asta Bar i Cinematekets kælder er vores samlingspunkt og kulturhus.
Et gennemgående tema er kvindernes blik på de seneste års samfundsforandringer i forskellige hjørner af den arabiske verden. En stribe øjenåbnende dokumentarer og spillefilm viser en anden side af kvinderollen end den, der historisk har været dominerende. Her er ordet de unge kvinders, feministernes og protestsangernes. Og de tør tage det!
Endnu et højaktuelt tema er den kulturelle produktion i den ellers konfliktladede relation mellem Palæstina og Israel. Hvad tænker de få, der tør samarbejde på tværs af politiske, religiøse og historiske kløfter, egentlig på?
Skæve arabiske vinkler
“Vi ynder at sige, at den arabiske verden fortjener et andet blik end det, mainstream-medierne tilbyder. Men sandheden er også, at publikum fortjener det. Fordi filmene slet og ret er pissegode.”
Sådan siger Rasmus Brendstrup, festivalleder og til daglig programredaktør i Cinemateket, hvor festivalen har kørt siden 2015.
Som eksempel på en film, der sagtens kunne have været i almindelig biografdistribution nævner han den jordanske ‘The Alleys’, som er krimi, kulturkløft og kærlighedsdrama i ét, og som er blevet rost internationalt og sammenlignet med Coen-brødrene på grund af sin sorte humor.
Arabisk humor med mere
“På en måde er det symptomatisk, at vi må gribe til sammenligninger med Hollywood-navne, men det er jo, fordi vi ikke har nogen kollektiv forståelse af, hvad ‘jordansk drama’ eller ‘marokkansk horror’ eller for den sags skyld ‘arabisk humor’ er,” siger Rasmus Brendstrup og tilføjer:
“Og måske er det godt det samme – for det er jo netop ikke én ting. Der er for eksempel en verden til forskel på to film fra Egypten i år, selv om de i referat kan lyde ret ens: I den ene bliver en mand til en høne, og i den anden bliver en fodboldspiller gravid. Men ‘Feathers’ er den sorteste, skarpeste arthouse-samfundssatire, og ‘Defending Champion’ er en mainstreamkomedie af den slags, der vækker latterbrøl i Cairos store biografer. Og begge er fed egyptisk filmkultur, så selvfølgelig skal det danske publikum have chancen for at opleve spændvidden.”
Festivalen er skabt i samarbejde med bl.a. NASIM, Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram, Globalnyt, International Media Support, Finjan, diverse ambassader og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Smagsforstærkere
De to egyptiske film kan begge opleves tirsdag den 16. august, hvor Egyptens Ambassade byder på forfriskninger og snacks i Cinematekets Asta Bar. Begge filmene introduceres på scenen. Den form for ‘indpakning’ er en del af festivalens dna.
“De ledsagende arrangementer giver et indblik i, at filmenes fortællinger ikke opstår ud af ingenting. Film afspejler altid en kulturel virkelighed, hvad enten de gør det realistisk, surrealistisk eller noget tredje. Der er altid aspekter at diskutere eller blive klogere på. Det gælder film fra alle steder i verden, men måske især film fra lande, vi ikke kender indgående,” siger Rasmus Brendstrup.
“Derfor gør os på Arabian Nights umage med at give filmene kontekst. Det kan være en smagsoplevelse, et møde med filmmageren, eller en snak med en ekspert. Andre dage kan det være levende musik eller poesi-oplæsning, der er med til at sætte tonen. Uanset hvad, så er det vores oplevelse, at mange nyder det ‘ekstra’, festivalstemningen og ofte falder i snak med nye mennesker.”
`Halal Cinema´
Festivalen åbner den 15. august med to tunesiske film, vin og åbningsreception.
`Halal Cinema´ er en hjertevarm dokumentar om et Tunesien, der stadig er kulturelt splittet: Er biografer ‘halal’ eller ‘haram’? Filmen har en højst usædvanlig talsperson i centrum, nemlig den filmelskende imam Ali Khatib, der taler for filmmediets potentiale som formidler af dannelse og etik – og som såmænd vil istandsætte og genåbne en biograf, der har stået lukket i 25 år. Det kaster ham ud i gevaldig modvind foran lokalradio-mikrofonerne, og når han er hos frisøren.
Vises 30. august + 14. september. Introduktion den 30. august ved professor i islamisk historie Jakob Skovgaard-Petersen.
Den marokkanske horror-fantasy-film ‘Golden Butterfly’ tager ingen fanger! En mand møder en ung dreng, som er ved at blive blind. Han lover at vise drengen “ting, han aldrig har set før” – og man må sige, at han holder, hvad han lover! Filmen er ikke for sarte eller puritanske sjæle – dette er blodig horror krydset med Narnia-agtig udsyrethed!
Vises 15. august + 8. september. Reception inden visningen 15. august – og kort introduktion til filmen.
I ‘Let it be Morning’ møder vi godmodige, bittersøde, men også fejlbarlige karakterer fanget i midten af den israelsk-palæstinensiske polarisering. Sami er araber, som er blevet israelsk statsborger med godt job, familie og bevægelsesfrihed. Men noget skurrer. Filmen er skabt af israelsk-palæstinensiske kræfter i samspil, hvilket i sig selv har gjort filmens liv svært.
