Trods protesterne fra oppositionen, et samlet fagbevægelsen og folkekirkens biskopper er folketinget nu vedtaget, at helligdagen `Store bededag´ afskaffes fra næste år.
Af Cevdet KOCAMAN
Trods kritik fra oppositionen, protester fra fagbevægelsen og folkekirkens biskopper har et flertal i folketinget bestående af regeringens partier; Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Radikale i går afskaffet helligdagen ved en afstemning i Folketingssalen efter heftig debat i de seneste måneder.
SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige stemte imod af afskaffelsen helligdagen.
Flere politikere har udtrykt bekymring for, at ophævelsen af bededag vil komplicere forhandlingerne mellem arbejdsgivere og fagforeninger om løn- og arbejdsvilkår.
Oppositionen kaldte lovforslaget “skørt” og “helt forkert”, men kunne ikke blive enige om at afholde en folkeafstemning om spørgsmålet.
I alt stemte 95 for, mens 68 stemte imod.
Efter afstemningen sagde statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil afskaffe store bededag for at finansiere en række andre ting – blandt andet øge forsvarsudgifterne.
– Det er på grund af den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, hvor vi kan se, at så langt øjet rækker, får vi i Danmark brug for at bruge flere penge på forsvaret og på vores sikkerhed. Det er den beslutning, vi har truffet, og det er jeg glad for, sagde Statsministeren.
Besparelsen ved fjernelsen af bededag anslås at være omkring 3 milliarder danske kroner om året.
Store Bededag falder altid fjerde fredag efter påske og er en særlig helligdag, som ikke findes andre steder end i Danmark. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer, men oprindeligt var dagen helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Modsat de fleste andre af vores helligdage har dagen ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger, men samlede en række bededage for fred og trivsel.
