Store bededag afskaffes fra næste år

Trods protesterne fra oppositionen, et samlet fagbevægelsen og folkekirkens biskopper er folketinget nu vedtaget, at helligdagen `Store bededag´ afskaffes fra næste år.

Foto: Folketinget, Anders Hviid

Af Cevdet KOCAMAN

Trods kritik fra oppositionen, protester fra fagbevægelsen og folkekirkens biskopper har et flertal i folketinget bestående af regeringens partier; Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne samt De Radikale i går afskaffet helligdagen ved en afstemning i Folketingssalen efter heftig debat i de seneste måneder.

SF, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige stemte imod af afskaffelsen helligdagen.

Flere politikere har udtrykt bekymring for, at ophævelsen af bededag vil komplicere forhandlingerne mellem arbejdsgivere og fagforeninger om løn- og arbejdsvilkår.

Oppositionen kaldte lovforslaget “skørt” og “helt forkert”, men kunne ikke blive enige om at afholde en folkeafstemning om spørgsmålet.

I alt stemte 95 for, mens 68 stemte imod.

Efter afstemningen sagde statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil afskaffe store bededag for at finansiere en række andre ting – blandt andet øge forsvarsudgifterne.

– Det er på grund af den sikkerhedspolitiske situation, vi står i, hvor vi kan se, at så langt øjet rækker, får vi i Danmark brug for at bruge flere penge på forsvaret og på vores sikkerhed. Det er den beslutning, vi har truffet, og det er jeg glad for, sagde Statsministeren.

Besparelsen ved fjernelsen af bededag anslås at være omkring 3 milliarder danske kroner om året.

Store Bededag falder altid fjerde fredag efter påske og er en særlig helligdag, som ikke findes andre steder end i Danmark. Mange forbinder dagen med varme hveder og konfirmationer, men oprindeligt var dagen helt bogstaveligt tiltænkt bod, bøn og faste. Modsat de fleste andre af vores helligdage har dagen ikke sin oprindelse i de bibelske fortællinger, men samlede en række bededage for fred og trivsel.

LÆS:  “HUDLØS”, en kortfilm af Roni Nevzat Gezen

cevdet@danturk.com

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Kunstmaler og jurist Cevdet Kocaman er født i Edirne i Tyrkiet i 1951. Cevdet Kocaman blev uddannet som jurist fra Istanbul juridiske fakultet i 1972 og arbejdede som advokat i Edirne indtil 1975, hvor han blev optaget på «the Advanced Art Department at the Istanbul Academy of Fine Arts» . I Danmark studerede Cevdet Kocaman på Den danske design skole (Skolen for brugskunst) mellem 1986 og 1990. Cevdet Kocaman har arbejdet som rådgiver i det Tyrkiske Kulturministerium og som Kulturattache ved den Tyrkiske Ambassade i København.

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *