Tyrkiet kræver hovedet af den romerske kejser Severus’ statue fra Danmark 

Tyrkiet ønsker tilbagelevering af hovedet til bronzestatuen af ​​den afrikanskfødte romerske kejser Septimius Severus, der udstilles på Ny Carlsberg Glyptotek. Gylptotek er dog ikke umiddelbart positivt indstillet over for Tyrkiets anmodning om tilbagelevering.

Foto: Danturk.com

KØBENHAVN – Et bronzehoved af den romerske kejser Septimius Severus, der udstilles på Ny Carlsberg Glyptotek i København, er blevet genstand for uenighed mellem det danske museum og Tyrkiet.

Tyrkiet hævder, at det blev plyndret under en arkæologisk udgravning i 1960’erne og ønsker det tilbage.

Ankara ønsker at genforene det bronzehoved, der tilhører den romerske kejser Septimius Severus, med hans nyligt returnerede krop fra USA. Men Ny Carlsberg Glyptotek i København er dog tilbageholdende med at returnere Severus’ hoved. Dog er Glyptotek ikke sikre på, om de to dele matcher.

Efter årtier i USA blev kroppen af den romerske kejser Severus for nylig sendt tilbage til Tyrkiet – minus hovedet. Kejserens bronzekrop var en del af en privat samling i USA, der blev udlånt New Yorks Metropolitan Museum. Det blev antaget, at statuen var blevet stjålet fra et sted i Tyrkiet.

Tyrkiske myndigheder siger, at det manglende hoved befinder sig i den danske hovedstad, hvor det har været udstillet på Ny Carlsberg Glyptotek i København i over 50 år. Men mange danske eksperter er ikke så sikre.

– Vi er ikke overbeviste om, at de to ting hører sammen. Dokumentationen er i øjeblikket ikke særlig stærk, vi skal sammenligne brud på torsoen og hovedet,” fortalte Rune Frederiksen, Glyptoteks direktør for samlinger, til AFP.

I 1979 anslåede en tidligere museumsinspektør, at hovedet – som blev erhvervet i 1970 uden nogen oplysninger om dets præcise oprindelse – svarede til en afskåret statue fra en privat amerikansk samling. De to bronzedele blev endda genforenet til en udstilling.

LÆS:  “HUDLØS”, en kortfilm af Roni Nevzat Gezen

– Hovedet blev monteret på kroppen på den måde, at der blev sat en stav ind i halsen på hovedet og monteret i kroppen, så de at fragmentere nærmede sig hinanden, forklarede Frederiksen. Men efter hans opfattelse var samlingen ikke afsluttet.

Kataloget – der dækker danske museumsamlinger – angiver, at “intet, hverken i komposition eller struktur, forhindrede hovedet og kroppen i at tilhøre den samme statue.”

Der har også været genforeninger med hoveder og kroppe, der ikke oprindeligt var meningen skulle være sammen. “I romertiden brugte kejseren skulpturer som en del af politisk propaganda, og når der kom en ny kejser, i stedet for at ændre alle statuerne, var det nogle gange bare meget mere effektivt og billigere at skifte hoved, forklarede Frederiksen.

Ifølge AFP, findes for arkæologen Guillaume Biard, der er foredragsholder på Aix-Marseille Universitet, der ingen dokumenterede beviser, der definitivt kan identificeres af hovedet. Men han argumenterer for, at det er klart, “at torsoen, der engang blev udstillet på Metropolitan Museum i New York og returneret til Tyrkiet, stammer fra Sebasteion – kejserkultens tempel – i Bubon.”

Med hensyn til de tyrkiske myndigheder er oprindelsen af ​​hovedet ikke til diskussion, og de henviser især til arbejdet fra den afdøde tyrkiske arkæolog, Jale Inan, der foretog målinger af hovedet og kroppen.

– Bronzen kommer fra Bubon i Tyrkiet (red. Bubon, en romersk lokalitet i Lille asien, i den historiske region Lycia, ved Tyrkiets Middelhavskyst). Og ligesom alle genstande fra Tyrkiet, beder vi om, at den bliver returneret,’ udtaler en embedsmand fra den tyrkiske ambassade i Danmark.

Ifølge embedsmanden er drøftelser med Glyptoteket begyndt og proceduren er blevet igangsat.

LÆS:  Europas største geotermianlæg skal ligge 2 kilometer under Aarhus

– Vi har fremsat vores anmodning, men det vil tage tid”, tilføjede embedsmanden fra ambassaden.

Embedsmanden fra ambassaden siger, at man forventer, at anmodninger vedrørende tilbagelevering af genstande fra danske museer vil blive drøftet i Kulturudvalget i Folketinget til efteråret med deltagelse af eksperter på området.

Danmark underskrev UNESCO-konventionen i 1970, der stater, at kulturelle genstande, der er ulovlige indført eller stjålet fra et land, skal returneres.

Det er ikke kun Glyptotek, der ikke ønsker at returnere Severus’ hoved til Tyrkiet. Der er også juraprofessoren, Emeritus Ditlev Tamm.

Han skrev en kommentar om dette emne i Berlingske og påpegede, at Kejser Septimius Severus har det godt blandt sine kolleger på Glyptoteket og har næppe hjemve efter Tyrkiet. Tyrkiet vil have returneret et romersk kejserhoved fra Glyptoteket, men det krav bør ikke uden videre efterkommes, mener professor emeritus Ditlev Tamm.

– De tyrkiske erobrere dræbte, eller solgte den resterende befolkning som slaver og i øvrigt udryddede ethvert spor af romersk kultur, skriver professor emeritus Ditlev Tamm i Berlingkse, som betvivler den tyrkiske ambassadørs krav på en romersk statue fra Glyptoteket.

Den romerske kejser Severus’ bronzestatue, sammen med i alt 12 andre værker, bragt fra USA til Tyrkiet i marts i år. Statuen er i øjeblikket udstillet på Antalya-museet. Tyrkiet anmoder om, at hovedet af statuen også returneres for at bevare den historiske genstand i sin helhed.

Lucius Septimius Severus, som levede fra 145 til 211 e.Kr, blev født i Leptis Magna, der ligger inden for dagens Libyens grænser. Han var den første romerske kejser fra Afrika og regerede fra år 193 til 211 e.Kr. I 208 e.Kr. rejste Severus til Britannia for at erobre de dele af øen, der ikke var under romersk herredømme. Men tre år senere døde han af sygdom i Eboracum (nuv. York). Under Septimius Severus fik den romerske hær en øget indflydelse, og soldaternes forhold forbedredes: Der dannedes tre nye legioner, lønningerne steg, og soldaterne fik lov til at gifte sig.

LÆS:  Skandinaviske statsledere lykønskede præsident Erdogan

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Meral Ballegaard arbejdede i Kulturministeriet i Tyrkiet i tre år efter afsluttede sin uddannelse fra fakultetet for Erhvervsøkonomi på Hacettepe University. Hun har siden 2002 boet i Danmark. Hun læste pædagog- og mentoruddannelsen i København, hvor hun afsluttede sin kandidatuddannelse i integration på Syddansk Universitet. Hendes første artikler og interviews blev offentliggjort i Sabah Newspaper i 1999 i Tyrkiet. Meral Ballegaard bidrager frivillig til netavisen Danturk.com med interviews og artikler både fra Danmark og fra den tyrkiske kunstverden.

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *