Jordskælv ramte børn fortsat desperat i Tyrkiet og Syrien

100 dage efter jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien, er situationen for millioner af børn fortsat desperat. I Syrien har 3,7 mio. børn fortsat har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet, mens 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

Foto: AA

Det er nu 100 dage siden en række dødelige jordskælv ramte Tyrkiet og Syrien. Nødhjælp har lige siden stået på i begge lande, men indsatsen vil vare lang tid endnu. UNICEF opfordrer til fortsat støtte til de 6,2 millioner børn, der har hårdt brug for humanitær bistand.

De dødelige jordskælv i starten af februar kostede flere end 50.000 mennesker livet, men selvom støvet har lagt sig, er katastrofen langt fra ovre. Millioner af børn har fortsat brug for akut nødhjælp, ligesom det vil kræve en langvarig humanitær indsats og omfattende genopbygningsindsatser at skabe en acceptabel levestandard for de millioner berørte børn i Tyrkiet og Syrien.

I Syrien har 3,7 mio. børn fortsat har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet, mens 1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

I Tyrkiet har fortsat omkring 2,5 millioner børn brug for hjælp og er bl.a. udfordret i adgangen til vand og sanitet. Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse siden jordskælvet.

“Det er en kæmpe opgave, vi fortsat står overfor,” udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark. “Da skælvene ramte, fik vi en del donationer, men ikke nær så mange, som der er brug for på hverken den korte eller den lange bane. Lige nu har situationen i de to berørte lande ikke nyhedsværdi, men det gør ikke behovet for nødhjælp mindre. ”

LÆS:  Mindehøjtidelighed for jordskælvsofrene i Tyrkiet og Syrien på Christiansborg Slotsplads

Allerede inden skælvene var UNICEF massivt til stede i både Tyrkiet og Syrien med mangeårige indsatser og efter jordskælvene ramte blev indsatsen opskaleret i området, så UNICEF kunne yde massiv humanitær hjælp sammen med partnere til de berørte børn og familier.

“Især i Syren var situationen allerede inden katastrofen virkelig akut, efter 12 års konflikt i landet. Når en katastrofe af den kaliber som jordskælvene rammer oveni, så kan man næsten forestille sig, hvor udfordret børnene i de ramte områder er. Ødelæggelserne var så massive, at rigtig meget skal bygges op fra grunden; børnene skal have en seng at sove i, vand og næring, mulighed for at komme i skole – og for alt for mange børns vedkommende er basal tryghed også en mangel, da deres forældre omkom i skælvene,” udtaler Susanne Dahl.

Men også i Tyrkiet var fattigdomsraten blandt børn allerede høj, hvor cirka 40 procent af husstandene, levede under fattigdomsgrænsen.

UNICEF’s TAL FOR SYRIEN:

3,7 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.

1,9 millioner børn har fået afbrudt deres uddannelse, og mange skoler bruges stadig som midlertidigt husly.

Vand- og spildevandsinfrastrukturen er blevet alvorligt beskadiget, hvilket betyder, at 6,5 mio. personer er udsat for en forhøjet risiko for vandbårne sygdomme, herunder kolera.

Det anslås, at 51.000 børn under fem år sandsynligvis vil lide af enten moderat eller livstruende underernæring.

76.000 gravide og ammende kvinder har brug for behandling for akut underernæring.

UNICEF’s TAL FOR TYRKIET:

Omkring 2,4 millioner personer er fordrevet fra deres hjem, hvilket bl.a. skaber store udfordringer i adgangen til vand og sanitet.

Næsten 4 millioner børn, herunder 350.000 børn med flygtninge- og migrantbaggrund, har ikke haft adgang til uddannelse.

LÆS:  Ukraines ambassade i Danmark har modtaget blodig pakke

2,5 mio. børn har behov for humanitær assistance pga. jordskælvet.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *