Malmø skal være vært for næste års Eurovision

Finalen i European Song Contest afholdes i den tidligere danskerby Malmø 11. maj næste år.

Foto: Haber.dk

Næste års internationale melodigrandprix, Eurovision Song Contest, bliver afholdt i Malmø, der ligger en kort køretur fra København.

Det meddeler DR’s svenske pendant, SVT.

Det vil blive afviklet med semifinaler 7. og 9. maj, mens finalen bliver 11. maj.

Det stod klart efter dette års melodigrandprix, at Sverige ville blive vært for arrangement i 2024.

For årets vinder var svenske Loreen med sangen “Tattoo”. Sædvanen tro skal den vindende nation stå for det efterfølgende års melodigrandprix, og det næste bliver den 68. udgave af musikkonkurrencen.

Det er ikke første gang, at Loreen vinder Eurovision. Det gjorde hun også i 2012 med sangen “Euphoria”.

Hun er den anden person i historien, der som sanger har vundet Eurovision to gange. Johnny Logan havde den hidtidige rekord.

– Jeg forstår det ikke for at være ærlig. Det eneste, jeg føler lige nu, er kærlighed. Fra bunden af mit hjerte: tak!, sagde Loreen efter sejren.

Sverige og Irland er de lande, som har vundet konkurrencen flest gange. Sverige vandt i 1974, 1984, 1991, 1999, 2012, 2015 og 2023, mens Irland vandt i 1970, 1980, 1987, 1992, 1993, 1994 og 1996.

Det er syvende gang, at Sverige skal være vært.

Hvem der skal repræsentere Danmark ved Eurovision i Malmø næste år, er endnu ikke afgjort. Dansk Melodi Grand Prix afholdes normalt i februar eller marts.

Danmarks Eurovision-håb, Reiley, formåede i år ikke at vinde seernes hjerter med “Breaking My Heart”. Den færøskfødte TikTok-stjerne blev sendt hjem i semifinalen.

Danmark har ikke være i finalen siden 2019.

LÆS:  FCK investerer og vil i Champions League hvert andet år

Danmark har vundet Eurovision tre gange i henholdsvis 1963 med Grethe og Jørgen Ingmanns “Dansevise”, i 2000 med Brødrene Olsens “Smuk som et stjerneskud” og i 2013 med Emmelie de Forests “Only Teardrops”.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *