Volvo stopper produktion af dieselbiler næste år

Volvo vil være klimaneutral i 2040, og at stoppe produktionen af dieselmotorer er et skridt nærmere målet.

Foto: AA

Der går ikke længe, før den sidste dieseldrevne Volvo-bil ruller ud fra fabrikken.

Fra begyndelsen af næste år vil bilproducenten Volvo stoppe med at producere dieselmotorer.

Det oplyser Volvo i forbindelse med klimaugen i New York, skriver det svenske medie Teknikens Värld.

Mediet skriver, at Volvo har planer om kun at sælge fuldt elektriske biler i 2030 og at være en klimaneutral virksomhed i 2040. At stoppe produktionen af dieselmotorer er et skridt nærmere det mål.

Administrerende direktør i Volvo Jim Rowan siger ifølge mediet, at elektriske drivlinjer er fremtiden og overlegne i forhold til forbrændingsmotorer.

En elbil er kendetegnet ved at have en elektrisk drivlinje, som består af en elmotor og et højvoltsbatteri.

– De generer mindre støj, mindre vibrationer, lavere serviceomkostninger for vores kunder og ingen emissioner, siger Jim Rowan.

Teknikens Värld skriver, at dieseldrevne Volvo-modeller for få år siden var de mest solgte i Europa.

Allerede for et år siden meddelte Volvo Cars Danmark, at man ville stoppe salget af biler, der udelukkende kører på benzin eller diesel.

Den danske melding kom som et led i Volvos overordnede globale strategi om at være en fuldelektrisk bilproducent i 2030.

– Vi har i Danmark allerede nu valgt at fokusere salget helt på vores Recharge-modeller. Det gør vi, fordi fremtiden er elektrisk, lød det fra administrerende direktør i Volvo Cars Danmark Sarka Heyna Fuchsova i september sidste år i en pressemeddelelse.

Danmark var på daværende tidspunkt det andet marked efter Norge, hvor Volvo meldte ud, at man udelukkende ville sælge genopladelige biler som rene el- og plug-in-hybridbiler.

LÆS:  Tyrkiets præsident Erdogan: Sveriges ændring af terrorlovgivningen er "meningsløs"

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *