Især flere kvinder fra Filippinerne og Syrien er kommet i arbejde de seneste fire år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dog har blandt andet syriske kvinder fortsat en lav beskæftigelsesfrekvens trods fremgangen.
Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BESKÆFTIGELSE
De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har for alvor rykket noget for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund.
Kvinder med syrisk nationalitet har oplevet den absolut største fremgang sammenlignet med beskæftigelsesfrekvensen før corona. Syriske kvinders beskæftigelsesfrekvens er de seneste fire år øget med 18,6 procentpoint svarende til omtrent en fordobling.
Også de filippinske og de somaliske indvandrerkvinder har oplevet en massiv fremgang de seneste fire år.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Traditionelt har ikke-vestlige indvandrere en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end personer med dansk oprindelse. Men opsvinget har virkelig rykket noget, og det gælder mest af alt blandt kvinderne,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Særligt syriske kvinder har fået hul igennem til arbejdsmarkedet, men de kommer også fra et meget lavt niveau. Og selvom de har oplevet en stor fremgang de seneste fire år, er det stadig kun hver tredje syriske kvinde, der er i arbejde,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
Der har været fremgang i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere blandt alle de ikke-vestlige nationaliteter, der opgøres af Danmarks Statistik.
Den højeste beskæftigelsesfremgang er sket blandt syriske indvandrere. Særligt kvinderne er kommet i job.
Trods fremgangen er beskæftigelsesfrekvenserne for libanesiske og syriske kvinder stadig de laveste.
