Anmelderrost roman spidder litteraturparnasset

Om bogen: Udkommer 20. august 2024 I Genre: Skønlitteratur I Vejl. pris: 229,95 I Oversætter: Ditte Hermansen I Format: Softcover med flapper I Sider: 332 I ISBN: 9788775961306

Schrödingers Grrrl er både titlen på Marlen Hobracks skønlitterære debut og hendes gamle handler på Instagram. Og netop den sociale platform spiller en central rolle i Hobracks roman, der er blevet rost for sine betragtninger om klasse og den litterære verdens besættelse af autoritet. Romanen er nemlig bygget op omkring et dristigt svindelnummer, og 20. august udkommer den på dansk hos Falco.

Mara Wolf er droppet ud af skolen, depressiv og arbejdsløs. Dagene går med Instagram, dating og online shopping. Indtil hun møder Hanno på en bar.

Hanno er PR-agent for et forlag, og bliver betaget af Maras spøjse white-trash-agtige udseende. Han hyrer hende til at tage med til en fest og lade, som om hun er forfatter til en roman.

I virkeligheden er romanen skrevet af en mand, der – ligesom Hanno – ikke tror på, at hans roman vil få nogen synderlig succes med en hvid, midaldrende mand som afsender. Men en ung kvinde som Mara, derimod …

De to mænd udtænker en plan om at skabe en stor litterær succes, og får Mara med på planen.

“Schrödingers Grrrl er en klog og morsom roman om vores samtid – om ønsket om autenticitet og det selvbedrag, der ofte går hånd i hånd med dette begær.” skrev NDR Kultur om romanen, og netop litteraturverdnens leflen for autenticitet er omdrejningspunktet i romanen. Det er nemlig både det, der gør, at Mara lykkes med svindelnummeret, men også det, der bliver hendes endeligt.

Schrödinger’s Grrrl er en udviklingsroman med kant fra det moderne Tyskland. Den undersøger begreber som bedrageri og vilje, og tegner et portræt af en ung kvinde, der ikke kan finde en plads i samfundet, fordi hun ikke tror på, at hun har krav på en.

LÆS:  Stine Bosse vil erstatte den danske krone med euroen

Hjulpet på vej af sine tre heltinder – hendes mor, hendes bedste veninde Charis og hendes sagsbehandler Frau Kramer på arbejdsformidlingen – følger Schrödingers Grrrl Maras kamp for at finde et ståsted i tilværelsen.

Romanen er oversat af Ditte Hermansen og udgivelsen er støttet af Goetheinstituttet.

Om forfatteren: Marlen Hobrack (f. 1986) og bor i Leipzig. Schrödingers Grrrl er hendes skønlitterære debut. Hun har studeret litteratur, kultur og medievidenskab og har arbejdet som konsulent. Hun har skrevet for forskellige aviser og magasiner, bl.a. Freitag, taz, Die Zeit og Die Welt. Hun skriver især om feminisme, moderskab og kunst. I 2022 udkom hendes debat- og fagbog Klassenbeste, hvor hun beskriver den østtyske arbejderklasse gennem sin mors biografi.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *