Tyrkiet slog Tjekkiet ud af EM med 2-1 sejr og afsluttede gruppen på andenpladsen, hvilket sikrede dem en plads i ottendedelsfinalen ved EURO 2024. Det tyrkiske fodboldlandshold møder Østrig i ottendedelsfinalen den 2. juli. Dette er tredje gang i Tyrkiets historie, at de har avanceret fra gruppespillet ved et Europamesterskab.
Af Danturk.com
Det tyrkiske landshold besejrede Tjekkiet 2-1 i deres tredje kamp ved turneringen og sikrede sig dermed en plads i ottendedelsfinalen.
I den nervepirrende kamp på Volkspark Stadion scorede Hakan Calhanoglu i det 51. minut og Cenk Tosun i det 90+4. minut for Tyrkiet.
Med denne sejr nåede Tyrkiet op på 6 point og afsluttede gruppen på andenpladsen bag Portugal, som også havde 6 point.
Tjekkiet er færdige ved EM og rejser hjem fra turneringen med et point.
Ottendedelsfinalen mod Østrig
Det tyrkiske fodboldlandshold skal møde Østrig, som vandt i Gruppe D den 2. juli i Leipzig i ottendedelsfinalen.
Hakan Calhanoglu og Samet Akaydın ude mod Østrig
Det tyrkiske fodboldlandsholds anfører Hakan Calhanoglu og Samet Akaydın, som begge stod på tærsklen til karantæne før kampen mod Tjekkiet, modtog gule kort i denne kamp og er derfor ude mod Østrig. Hakan Calhanoglu fik et gult kort i det 66. minut, mens Samet Akaydın fik et gult kort i det 85. minut. Med deres anden gule kort i turneringen er Hakan og Samet ude af kampen mod Østrig.
Hakan Calhanoglu har scoret 19 mål i sine 89 landskampe.
Tyrkiet avancerede fra gruppespillet for tredje gang
Det tyrkiske fodboldlandshold har nu for tredje gang avanceret fra gruppespillet i deres sjette deltagelse i Europamesterskabet.
Tidligere har Tyrkiet avanceret fra gruppespillet ved EURO 2000 og EURO 2008.
I 2000 gik Tyrkiet videre fra gruppen ved slutrunden, der blev afholdt i Holland og Belgien, men tabte til Portugal i kvartfinalen.
Ved EURO 2008 opnåede Tyrkiet stor succes ved at nå semifinalen, hvor de tabte 3-2 til Tyskland, hvilket er deres bedste præstation ved et Europamesterskab.
Gruppe F blev afsluttet med en højst overraskende sejr til Georgien over Portugal på 2-0.
Det er første gang, at Georgien er med ved et europamesterskab i fodbold og nu altså også første gang, at de er gået videre til den afgørende fase.