Normalisering mellem Tyrkiet og Syrien på dagsordenen igen

Efter mislykkede forhandlinger i 2023 ser Ankara og Damaskus på nye muligheder med russisk mægling for at genetablere fred og styrke bilaterale relationer.
Foto: AA

Af Cengiz KAHRAMAN
cengiz@danturk.com

Normaliseringsforhandlinger mellem Tyrkiet og Syrien er igen kommet på dagsordenen i de seneste uger.

De forhandlinger, der fandt sted i 2023, men ikke førte til resultater, kan genoplives efter kontakterne på Ankara-, Moskva- og Damaskus-linjen.

Damaskus understreger, at processen skal baseres på klare grundlag, mens Ankara forventer, at Syrien reagerer positivt på Tyrkiets fredsopfordring.

Under Russisk mægling planlægges det, at der skal udarbejdes en køreplan, som parterne kan blive enige om.

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan sagde ved sin hjemkomst fra NATO-topmødet, at Tyrkiet er klar til at genetablere fred med Syrien, og at processen skrider positivt fremad.

Erdogan har givet opgaven med at udarbejde køreplanen til udenrigsminister Hakan Fidan. Den syriske præsident Bashar al-Assad ser også positivt på initiativer, der kan forbedre forholdet til Tyrkiet, men understreger, at de ikke vil gå ind i forhandlinger uden regler.

Ifølge den tyrkiske presse vil det russiske udenrigsminister Sergey Lavrovs kommende besøg i Tyrkiet være en vigtig mulighed for at fremskynde processen.

Tyrkiske og syriske efterretningsmyndigheder har holdt nogle tekniske møder under irakisk mægling. Iraks udenrigsminister Fuad Hussein har også erklæret, at de er klar til at arrangere et møde mellem Erdogan og Assad i Bagdad.

Det vil blive afklaret, om den nye normaliseringsproces mellem Tyrkiet og Syrien vil følge rækkefølgen efterretning-udenrigsministerium-regering, eller om det vil begynde med kontakt mellem lederne, som Erdogan foreslår.

På trods af Iraks rolle træder Rusland frem som hovedmægler. Moskva lykkedes med at samle tyrkiske og syriske regeringsembedsmænd ved årets slutning 2022 og begyndelsen af 2023, men processen blev afbrudt på grund af de tyrkiske valg og Syriens krav om tilbagetrækning af tyrkiske tropper.

LÆS:  Uenighed i regeringen om at revurdere indvandreres førtidspension

Med Ruslands initiativer er vejen banet for, at Damaskus kan forhandle med Tyrkiet uden forudsætninger. Rusland ønsker at starte processen før det amerikanske præsidentvalg og styrke sin indflydelse i Mellemøsten.

Russisk udenrigsministeriums talskvinde Maria Zakharova har udtalt, at en normalisering mellem Ankara og Damaskus er vigtig for en omfattende løsning på Syriens problem og for at styrke regional sikkerhed.

Iran følger også processen tæt. Siden 2011 har Iran ydet betydelig militær og politisk støtte til Assad, og sidste år deltog de i normaliseringsprocessen, men ifølge Ankara har de snarere opmuntret Syriens krav om tyrkisk tilbagetrækning end bidraget positivt.

Det forventes, at Iran vil spille en konstruktiv rolle i processen, som de følger nøje. Hvordan den nye iranske præsident, Mesud Pezeşkiyan, vil forme landets politik i Syrien og Mellemøsten, er et emne af stor interesse.

I de seneste udtalelser fra Damaskus nævnes tyrkiske troppers tilbagetrækning ikke som en forudsætning, mens Ankara understreger Syriens territoriale integritet og politiske suverænitet.

Damaskus sigter mod at vende tilbage til forholdene fra før 2011 og understreger, at tyrkiske tropper skal trækkes tilbage ved slutningen af processen. Denne udtalelse indikerer, at Damaskus ser tilbagetrækningen som et mål, der skal nås ved processens afslutning.

Erdogan har understreget, at Tyrkiet ikke har til hensigt at blande sig i Syriens indre anliggender og er forpligtet til landets territoriale integritet.

Udenrigsminister Fidan sagde også, at Tyrkiets ønske om at normalisere forholdet til Syrien ikke skal opfattes som svaghed, men som en nødvendighed for at søge fred og stabilitet.

For Tyrkiet vil forhandlingerne med Syrien omfatte genoprettelse af bilaterale relationer, sikkerhedstiltag som fx bekæmpelse af terrorisme, grænsesikkerhed, hjemsendelse af syriske flygtninge og reintegration af den Syriske Nationale Hær i de syriske sikkerhedsstrukturer.

LÆS:  Byen Van i Østtyrkiet er kendt for sin kat. Den kaldes Van kat

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Om

Cengiz Kahraman startede sit journalistiske virke i 1992 i det tyrkiske dagblad Milliyet og har været korrespondent for en række tyrkiske dagblade i Istanbul og i Frankfurt indtil slutningen i halvfemserne. Han har arbejdet i DR International som nyhedsoplæser på tyrkisk og arbejdede som freelance reporter i kort tid hos BBC World Turkish Service i København. Cengiz Kahraman der begyndte at arbejde i Politiken i 2002 og har været redaktør for den ugentlige nyhedsavis Haber, der blev udgivet på tyrkisk og dansk i Politiken. Siden slutningen af 2004 har stået for udgivelsen af Haber, som udkom hver måned og gratis distribueret landsdækkende, derefter som en netavis.. I 2008 ståede bag Cengiz Kahraman udgivelsen af den danskarabiske avis Alkhabar med støtte fra Integrationsministeriet og Dagbladsnævnet og Gazette (dansksproget månedsblad og internetavisen, gazette.dk). Cengiz Kahraman har læst Film og Medievidenskab ved Københavns Universitet i BH. Han har også distribueret tyrkisk film i mange år i Danmark og i 2007 og i 2012 arrangeret "Cinematurca – Tyrkiske Filmdage". I dag er han redaktør og indehaver af HCK Media, der udgiver internet aviser "Danturk.com og Haber.dk".

Vis alle artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *