På vej til civilisationernes by Mardin, via den nye Silkevej, oplever vi det kontrastfyldte sydøstlige Tyrkiet med dets brændende varme, rige historie og hurtige modernisering.
Af Cengiz KAHRAMAN
cengiz@danturk.com
MARDIN – Det var den sidste uge af juni. I Danmark var industriferien endnu ikke begyndt, sommeren stod for døren, men vejret var stadig køligt. I Tyrkiet kom varmen meget tidligt. Især i det sydøstlige Tyrkiet kunne man mærke den brændende, tørre varme. Temperaturen var over 45 grader i skyggen.
Vi var på vej til Nusaybin, en by i Mardin-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet. Vi skulle besøge vores kurdiske venner i Nusaybin ved grænsen til Syrien og samtidig se den meget omtalte civilisationernes by, Mardin.
Fra byen Gaziantep tog vi motorvejen kaldet “Udviklingsvejen/Nye Silkevej” og fulgte ruten gennem Nizip, Harran, Viransehir og Kiziltepe, en rejse på cirka fem timer, før vi nåede Nusaybin. Udviklingsvejens tyrkiske del strækker sig fra Nusaybin, Cizre, Silopi og Ovaköy til Habur-grænseovergangen mellem Tyrkiet og Irak.
Denne Udviklingsvej, der forbinder Tyrkiet med Den Persiske Golf, anses for at være den nye Silkevej, og den forventes at gøre området til et nyt attraktivt centrum i landet. Det håbes, at denne nye motorvej vil øge det økonomiske potentiale i regionen, men for at det kan ske, skal der også være mere fred og sikkerhed i området.
Det siges, at Udviklingsvejen-projektet vil forbinde Tyrkiet med havnen i Faw i Den Persiske Golf via en 1200 kilometer lang jernbane og motorvej og vil påvirke et stort område fra Europa til Golf-landene og skabe fælles fordele. Det forventes også, at dette projekt vil åbne en ny side i forholdet mellem Tyrkiet og Irak og andre golfstater.
Mens vi kørte til Nusaybin, bemærkede vi byggeriet i byerne og distrikterne langs ruten. Det var lidt overraskende at se, at bygningerne, der blev opført i Sydøsttyrkiet, som for nylig havde oplevet en stor jordskælv, strakte sig fra bymidten og op til bakkernes og bjergenes skråninger.
Byernes silhuetter var næsten usynlige på grund af de høje betonbygninger og den overdrevne bebyggelse, der rejste sig omkring dem. Byggeriet i det sydøstlige Tyrkiet fortsætter i et hurtigt tempo.
Byerne i denne region af den sydøstlige del af Tyrkiet er kendt for deres historiske og kulturelle rigdomme, men de egentlige skønheder i disse byer er blevet kvalt af beton. For eksempel er Mardin kendt for sin unikke arkitektur, stenhuse, smalle gader og multikulturelle struktur. Men selv i de gamle gader på toppen af Mardin kan man se nye bygninger dukke op. Vi så lignende scener i Gaziantep og Urfa.
På vores vej gennem de endeløse hvedemarker var høsten overstået, og landmændene var begyndt at brænde stubbe, en praksis, der fejlagtigt anses for gavnlig for jorden. Flammerne fra afbrændingen øgede varmen endnu mere. Mens vi var i Mardin, hørte vi, at 14 mennesker havde mistet livet i ukontrollerede brande forårsaget af stubafbrændingen.
Grænseovergangen til Syrien “Kamishli” i Nusaybin har været lukket længe på grund af krig og terror. Grænsen mellem Nusaybin og Syrien er cirka 150 kilometer lang. Langs vejen mellem Mardin og Nusaybin var der bemærkelsesværdige militære kontrol- og observationspunkter. Der var kun et hegn mellem os og Syrien. På den anden side af hegnet var Syrien. Hvis vi hostede her, kunne de høre det der. Så tæt var vi på Syrien.
Vi hørte meget om regionen fra familien, der var vores værter i Nusaybin. Vi talte om alt fra det daglige liv i området, seværdigheder, de voldelige hændelser i 2015 og den efterfølgende migration, til genopblomstringen af handel med åbningen af den nye Silkevej.
Flere kvarterer i Nusaybin, som blev ødelagt under de voldelige hændelser, er blevet genopbygget.
Klimaanlæggene i huset, hvor vi boede i Nusaybin, kørte konstant. Om aftenen nød vi aftenens kølighed på husets terrasse med vores te. I denne by nord for Mesopotamien-sletten nær floden Tigris oplevede vi den varme og tørre sommer.
Nusaybins folk har udvist stor styrke i modstand og overlevelse på trods af de mange udfordringer, de har stået over for både i fortiden og i nyere tid. Deres evne til at håndtere konflikter, økonomiske vanskeligheder og migration har styrket deres samfunds modstandsdygtighed og samhørighed.
Nogle af Nusaybins indbyggere har slægtninge, der blev efterladt på den syriske side af grænsen, da den blev etableret. Indtil krigen i Syrien begyndte i 2011, besøgte familierne hinanden under højtiderne og handlede sammen.
I Nusaybin og andre distrikter, hvor kurdere bor, er der mange syrere at se.
Faysal Bey, den ældste i familien, der var vores værter, fortalte os om dengang, hvor de spillede fodbold i skolegården, og bolden nogle gange røg over til den syriske side, hvorfra den blev kastet tilbage, så de kunne fortsætte deres spil.
Der er også en jernbanelinje, der løber gennem byen, men som har været lukket for trafikken i lang tid. Denne linjes endestation er Nusaybin.
Nusaybin, som ligger på Mesopotamiens frugtbare jord, har ligesom Mardin været hjemsted for mange civilisationer gennem historien. Nusaybin har været et sted, hvor mange etniske og religiøse grupper har levet sammen, hvilket har beriget byens sociale struktur. Kurderne, araberne, syrerne og tyrkerne, der bor her sammen, øger den kulturelle mangfoldighed og tolerance.
Nusaybins økonomi er i høj grad baseret på landbrug. I området dyrkes hvede, byg, bomuld, oliven og forskellige frugter og grøntsager.
Indtil krigen i Syrien begyndte, var grænsehandelen også en vigtig økonomisk aktivitet på grund af byens nærhed til grænsen. Dette holdt den lokale økonomi levende og skabte forskellige handelsmuligheder.
Selvom Nusaybin i de senere år har stået over for nogle sikkerhedsudfordringer, bliver situationen gradvist bedre med indsats fra staten og lokale myndigheder. Infrastrukturprojekter fortsætter, og grundlæggende tjenester som elektricitet, vand og veje er generelt tilgængelige.
Nusaybin skiller sig også ud med sine historiske og naturlige skønheder. Historiske bygninger som Mor Yakup-kirken, Zeynel Abidin-moskeen og Nusaybin-fortet vidner om byens rige historie.
I Nusaybin er det sociale liv typisk familie- og fællesskabsorienteret. Bryllupper, højtider og andre traditionelle begivenheder er centrum for det sociale liv. Disse begivenheder bringer folk sammen, fremmer samhørighed og styrker fællesskabets bånd.
Nusaybin er også en af de ældste bosættelser i Mesopotamien. Gennem historien har byen været underlagt mange civilisationer som Assyrien, Persien, Romerriget og Byzans. Denne rige historie viser sig i de mange historiske artefakter og ruiner i byen.
Mardin: En civilisationernes by, hvor forskellige religioner lever sammen
Mardin er en historisk by i det sydøstlige Tyrkiet, kendt for sin rige kulturarv, unikke arkitektur og smukke landskaber.
Mardin kaldes også civilisationernes by, hvor muslimer, syrere og yezidier har levet sammen i århundreder, hvilket har beriget byens kulturelle og religiøse mangfoldighed.
Byen er beliggende på en høj, der dominerer Mesopotamien-sletten, og den anses for at være en af Tyrkiets ældste bosættelser, kendt for sine naturlige skønheder.
I Mardin med en befolkning på cirka 900.000 personer er det dominerende sprog arabisk i byens centrum, mens de omkringliggende landdistrikter primært er kurdiske. Befolkningen i byens centrum synes at være ligeligt fordelt mellem arabere og kurdere, mens antallet af syrere er faldet over tid. Mesterværker inden for stenhuggerkunst, som går århundreder tilbage, har bygget denne by på den sydvendte side af en høj bakke.
Byens gamle bydel er kendt for sine smalle, trapper og snoede gader og traditionelle stenhuse. De fleste bygninger er lavet af kalksten, som giver byen dens karakteristiske gyldne glød og skaber et billede, der kombinerer traditionel og moderne arkitektur.
Mardin er også kendt for sine traditionelle håndværk. Telkari (sølvarbejde) og kobbersmedearbejde er blandt de mest kendte håndværk.
Den berømte Meydan-gade er fyldt med smykkebutikker, juvelerer, sæbehandlere, vinbutikker, der sælger syrisk vin, og restauranter langs den smalle gade. Det er muligt at køre på gaden, men det er også svært.
Alle seværdigheder i det gamle Mardin ligger i gåafstand, men for at komme op til den gamle by på toppen af bakken kræver det en del vandring eller en betagende udsigt nedefra. Når man når toppen, byder udsigten over den endeløse Mesopotamien-slette sig.
Mardin, en gammel by med udsigt over Mesopotamien, er blandt Tyrkiets mest iøjnefaldende byer med sin unikke arkitektur, stenhuse og rige køkken.
Et besøg i Mardin ville ikke være komplet uden at nævne de syriske vine. Langs Midyat-vejen tiltrækker de hundreder af hektarer vinmarker opmærksomhed. Disse lave vinmarker, som strækker sig helt op til bjergtoppene, producerer røde druer. Disse traditionelle vine, som er en vigtig del af den syriske kultur og historie med tusindvis af års baggrund, fremstilles af druer fra disse vinmarker.
Syriske vine produceres normalt ved traditionelle metoder. Druerne presses med stenvægte og vinene fermenteres i store sten- eller træfade. Kendt for deres rige og intense aromaer er disse vine ofte mørkerøde og har frugtige og krydrede smagsnoter.
Vin spiller også en vigtig rolle i den syrisk-ortodokse kirkes religiøse ritualer, hvor den hellige vin, der bruges i ceremonier, er blevet en uundværlig del af den syriske kultur.
Mardin, som er blevet et vigtigt turistcentrum på grund af sine historiske og kulturelle rigdomme, er et populært rejsemål for både lokale og udenlandske turister. Besøgende kommer til byen for at opdage dens historiske struktur, religiøse bygninger og naturlige skønheder.
Mardin Ulu Camii (Store Moské) fra det 12. århundrede er et fremragende eksempel på islamsk arkitektur og har en imponerende minaret og smukke gårde.
Zinciriye Medresesi er et gammelt islamisk universitet fra det 14. århundrede med storslået udsigt over byen og Mezopotamien-sletten. Bygningen har smukke hvælvinger og dekorationer.
Der er flere gamle kirker i Mardin, såsom Kirkene af Sankt Georg og Sankt Stefanus, som vidner om byens religiøse mangfoldighed. Deyrulzafaran Kloster er et syrisk-ortodokst kloster beliggende lidt uden for byen, grundlagt i det 5. århundrede. Klosteret er kendt for sine smukke mosaikker og historiske betydning.
Fra mange steder i Mardin kan man nyde den betagende udsigt over Mezopotamien-sletten, et område med stor historisk betydning og naturlig skønhed.
Mardin byder på en unik blanding af historie, kultur og naturlig skønhed, hvilket gør det til en uforglemmelig destination for rejsende.
