Daron Acemoglu, Simon Johnson og James Robinson anerkendes for deres forskning i, hvordan stærke samfundsinstitutioner kan fremme økonomisk udvikling og skabe velstand, oplyser det kongelige svenske videnskabsakademi.
Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com
Tre økonomer modtager Nobelprisen i økonomi for deres forskning i, hvordan samfundsinstitutioner påvirker økonomisk velstand.
Daron Acemoglu, Simon Johnson og James Robinson er modtagerne af prisen, som anerkender deres arbejde med at afdække institutioners rolle i økonomisk udvikling.
Acemoglu (Tyrkiet/USA) og Johnson (Storbritannien/USA) er begge økonomer ved det amerikanske universitet MIT. James A. Robinson er fra Storbritannien og professor ved University of Chicago.
Det oplyser det kongelige svenske videnskabsakademi.
I Nobelkomiteens erklæring hedder det: “Samfund med svage retsprincipper og institutioner, der udnytter deres borgere, skaber ikke vækst eller positiv forandring. Prismodtagernes forskning giver indsigt i årsagerne bag dette.”
Acemoglu udtrykte sin glæde over prisen og sagde, at det overstiger alle karrieredrømme og er en ærefuld overraskelse. Simon Johnson understregede vigtigheden af ægte, inkluderende demokrati.
Denne pris er særlig betydningsfuld af to grunde: For det første er det den tredje Nobelpris, der tildeles en tyrkisk videnskabsmand, efter Orhan Pamuk (Litteratur, 2006) og Aziz Sancar (Kemi, 2015).
For det andet viser forskningen fra de tre økonomer, at lande med styrket retsstatsprincipper og demokrati samt reduceret social ulighed opnår en hurtigere og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Acemoglu og Robinson er også kendt for deres bøger Economic Origins of Dictatorship and Democracy (2006) og Why Nations Fail (2012). Sidstnævnte bog argumenterer for, at en politisk transformation er nødvendig for, at et fattigt samfund kan udvikle sig til et rigt samfund.
Prisen blev annonceret af det svenske videnskabsakademi, der fremhæver, at de tre forskeres arbejde illustrerer, hvordan institutioner indført under kolonitiden har påvirket landes velstand.
Akademiet forklarer, at inkluderende institutioner ofte blev implementeret i kolonier, der var fattige ved koloniseringen, hvilket over tid skabte velstand. Det kan også forklare, hvorfor nogle tidligere rige kolonier nu er fattige, og omvendt.
Formanden for økonomipriskomiteen, Jakob Svensson, fremhævede, at det at reducere globale indkomstforskelle er en af nutidens største udfordringer, og at prisen understreger institutionernes rolle i at opnå dette mål.
Økonomiprisen blev indstiftet af Sveriges Riksbank i 1968 til minde om Alfred Nobel og blev uddelt første gang i 1969, hvilket gør dette til den 56. uddeling. Mandagens prisuddeling afslutter en uge med uddelinger af Nobelpriserne i fysiologi/medicin, fysik, kemi, litteratur og fred.
I år beløber prisen sig til 11 millioner svenske kroner, som deles mellem de tre prismodtagere, svarende til cirka 7,2 millioner danske kroner.
Hvem er Daron Acemoglu?
Økonomen Daron Acemoglu blev født i 1967 i Istanbul af armenske forældre. Ifølge den tyrkiske-armenske avis Agos var Daron Acemoglus far, Kevork Acemoglu, som døde i 1988, en kendt ekspert i handelsret i Tyrkiet.
Hans mor, Irma Acemoglu, der døde i 1991, var tidligere leder af Kadıköy Aramyan Uncuyan Skole og var også kendt som digter og litteraturpersonlighed.
Efter at have afsluttet sin skolegang på Galatasaray Gymnasium, tog Daron Acemoglu i 1989 en bachelorgrad i økonomi ved York University i England, i 1990 en kandidatgrad i matematisk økonomi og økonometrik ved London School of Economics (LSE), og i 1992 en ph.d.-grad i økonomi, også ved LSE.
Siden 1993 har Acemoglu været professor i økonomi ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) i USA. Han er kendt for sit arbejde inden for økonomisk politik og har i årevis arbejdet tæt sammen med Simon Johnson og James A. Robinson, med hvem han har skrevet adskillige artikler.
I tidligere interviews har Daron Acemoglu udtalt, at han begyndte at interessere sig for emner som “forholdet mellem demokrati, politiske institutioner og økonomisk vækst samt diktaturets undertrykkelse” i sin ungdom, især mens han voksede op i et land, der for nylig havde oplevet et militærkup.
Acemoglu er en af nutidens mest citerede økonomer. Blandt de mange priser, han har modtaget, er John Bates Clark Medaljen, som uddeles af American Economic Association.
