Den eftersøgte tyrkiske prædikant og stifter af Gülen-bevægelsen, Fethullah Gülen, er død, skriver de tyrkiske medier. Gülen, som har levet i eksil i USA siden 1999, blev 83 år.
Af Danturk.com
Den tyrkiske prædikant Fethullah Gülen, som har levet i eksil i USA siden 1999, er død i en alder af 83 år, rapporterer tyrkiske medier.
Gülen, stifteren af den såkaldte Gülen-bevægelse, har længe været eftersøgt af Tyrkiet, der beskylder ham for at stå bag det mislykkede kupforsøg mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.
Erdogan har også holdt Gülen-bevægelsen ansvarlig for mordet på den russiske ambassadør i Ankara i 2016.
Tyrkiet har flere gange forsøgt at få Fethullah Gülen udleveret fra USA, men anmodningerne er blevet afvist.
Den tyrkiske udenrigsminister Hakan Fidan bekræfter dødsfaldet efter flere tyrkiske medier skrev om hans død.
Siden kupforsøget i 2016 er bevægelsen blevet betegnet som en terrororganisation i Tyrkiet under navnet “Fetullahçı Terör Örgütü” (FETÖ).
Gülen har i mange år været centrum for anklager om at forsøge at oprette en alternativ stat gennem et globalt netværk af skoler og institutioner, som bevægelsen driver.
Ifølge Mehmet Ümit Necef, lektor emeritus ved Center for Mellemøststudier, kan Gülens død blive et afgørende vendepunkt for den allerede svækkede bevægelse.
Det skriver Ritzau.
– Resterne af Gülen-bevægelsen vil splintres efter hans død, siger Necef.
Hans død kan blive enden på en i forvejen svækket Gülen-bevægelsen, der lever enkelte steder i Europa.
Bevægelsen er stort set udraderet i Tyrkiet.
– Sådan nogle bevægelser samler sig omkring den stærke leder. Lederen har ofte en aura af urørlighed. Den er væk nu.
Den tyrkiske regering har gjort sit for at fjerne bevægelsen fra verdenskortet, siger Mehmet Ümit Necef ifølge Ritzau.
Det mislykkede kupforsøg i 2016 efterlod bevægelsen svækket og uden politisk og økonomisk magt, som den ellers havde nydt godt af inden kupforsøget.
– Det var en stærk bevægelse, der havde infiltreret store institutioner i Tyrkiet. Bevægelsen havde både medlemmer i militæret, retssystemet og politiet, siger Necef.
Gülens død vil formentlig skabe mismod og politisk og religiøs forvirring hos støtterne, siger han.
Efter kupforsøget oprettede den tyrkiske regering en linje, hvor borgere kunne angive Gülen-støtter.
I Tyrkiet er hovedbeskyldningen mod Gülen-bevægelsen, at de er proamerikanske, og at bevægelsen er golfstaternes håndlangere i Tyrkiet, siger Mehmet Ümit Necef.
Kilder: Det tyrkiske nyhedsbureau, Anadolu Ajansi/Ritzau/BBC turkish/De tyrkiske medier