Tyrkiet markerer den 29. oktober sin 101-årsfødselsdag som republik. Både i Tyrkiet, Danmark og udlande fejres Republikkens 101-års dagen med forskellige begivenheder til ære for den sekulære republiks stifter, Mustafa Kemal Atatürk.
Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com
Ligesom i hele Tyrkiet og på tyrkiske repræsentationer i udlandet bliver 101-årsdagen for republikken fejret med stor glæde i Danmark.
I år er festlighederne for Republikken Tyrkiets 101-årsdag begyndt tidligt i Danmark.
Festlighederne startede med forskellige arrangementer arrangeret af tyrkiske foreninger og den tyrkiske ambassade i København og vil fortsætte indtil begyndelsen af november.
Den første fejring fandt sted søndag den 27. oktober i organisationen af Foreningen for Tyrkiske Expatriates (TEİD). Med støtte fra andre tyrkiske foreninger arrangerede TEİD en 101-års jubilæumsbegivenhed på Vanløse Kulturcenter. Som en del af programmet blev der holdt taler om dagens betydning, sunget nationalsange, og forskellige aktiviteter for børn blev afholdt. Børnene optrådte med sange og digte.
Den anden store fejring af Republikken fandt sted mandag den 28. oktober, da Tyrkiets ambassadør i København, R. Hakan Tekin, og hans kone Nazan Tekin holdt en reception på det historiske Odd Fellow Palæet i København. Til ambassadens reception deltog højtstående danske embedsmænd, ambassadører fra forskellige lande, diplomatiske kredse, udenlandske missioner samt repræsentanter fra tyrkiske foreninger og civilsamfundsorganisationer i Danmark.
Den tredje fejring, kaldet “Republikken er 101 år”, finder sted fredag den 8. november i København og lørdag den 9. november i Aarhus. Tyrkiske Socialdemokratiske Enhed i Danmark (TSED), Regionale Initiativer og CHP Danmarks forening har arrangeret begivenheden, hvortil alle landsmænd er inviteret. Gæsterne til fejringen inkluderer kunstnerne Erdal Güney, Hilal Kaya, Feyyaz Öztufan og Devren Alıcı.
Om den tyrkisk republik
For 101 år siden, den 29. oktober 1923 grundlagde landsfaderen Mustafa Kemal Atatürk den moderne tyrkisk stat, Tyrkisk Republik i kølvandet på 1. Verdenskrig.
Tyrkiet blev stiftet som et land rettet mod Vesten, der fjernede religion fra statens institutioner og forsøgte at samle sine forskellige etniske identiteter under én paraply.
Tyrkiets grundlægger Mustafa Kemal Atatürk kaldte denne dag for Tyrkiets vigtigste dag.
Republikkens 101-års dag fejres hvert år den 29. Oktober både i Tyrkiet og udlande, og dagen markerer oprettelsen af Den Tyrkiske Republik i 1923.
Den tyrkiske ambassede og de tyrkiske foreninger i Danmark og andre skandinaviske lande fejrer også Republikkens 101-års dag.
Efter Tyrkiets sejr i uafhængighedskrigen proklamerede det tyrkiske parlament den nye tyrkiske stat som republik.
En ny forfatning, som parlamentet vedtog den 29.oktober 1923, erstattede det osmanniske rigs forfatning. Republikken blev etableret på resterne af Det Osmanniske Rige, som langsomt var faldet fra hinanden og endeligt blev opløst under 1. verdenskrig.
Lederen i den tyrkiske uafhængighedskrig, Mustafa Kemal Atatürk, blev også landets første præsident denne gang.
Tyrkiet er eneste muslimsk land i verden, der er vestlig nationalstat og sekulært, og en ledestjerne for demokratiske drømme i Mellemøsten.
Landet er også i Europarådet, i forsvarsalliancen NATO siden 1952, og i en række andre internationale organisationer.
Tyrkiet afleverede første gang en ansøgning om optagelse i EF i 1987.
I 2004 blev landet godkendt som kandidatland – det betyder, at EU’s medlemslande formelt har anerkendt Tyrkiet som potentielt medlem. Men godt 30 år senere er situationen fortsat den samme.
Atatürks sociale og geopolitiske transformation af Tyrkiet og dets primært muslimske befolkning har dog skabt splittelser, der den dag i dag spiller ind i landets politiske anliggender.
Men Tyrkiet ser stadig med stolthed på årtierne med forandring og vækst og lever efter Atatürks vedtagne motto: “Fred hjemme, fred i verden“.
