Der skal strammes yderligere op på reglerne for indfødsret, mener Liberal Alliances politiske leder.
Hvis en person fremover vil have dansk statsborgerskab, skal vedkommende ifølge Liberal Alliance leve op til “de rigtige værdier” og bakke op om “grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati “.
Det siger LA’s politiske leder, Alex Vanopslagh, til Berlingske.
Det er et krav, hvis LA fortsat skal være en del af den aftalekreds af partier, der har været med til at lave reglerne, for hvilke kriterier der skal opfyldes for at få det rødbedefarvede pas.
– Jeg synes, det er enormt naturligt, at det – når man tildeles statsborgerskab – er et krav, at du tror på grundloven. Og at du mener, at alle dine medborgere har ret til de samme frihedsrettigheder, som du har, siger Vanopslagh til Berlingske.
Derfor kan man ifølge Vanopslagh ikke have holdninger, som at jøder skal udryddes, eller at “der ikke skal være plads til homoseksuelle”.
Vanopslagh indrømmer, at det er en form for sindelagskontrol, og at retssikkerheden og forudsigeligheden, der findes inden for de nuværende regler, “bliver svækket”.
– Hvis man er inde og pille ved noget med retssikkerheden, så skal det være, fordi der er et større hensyn, der legitimerer det. For mig at se handler det her om at forsvare det frie, åbne samfund. Det liberale demokrati, siger han til Ritzau.
Forudsætningen for det er, at borgerne bakker op om det liberale demokrati, og ikke blot at staten tilbyder en høj grad af retssikkerhed, siger Vanopslagh.
Netop det vil LA sikre med forslaget.
LA er inspireret af det såkaldte frihed- og folkestyrekrav i friskoleloven. Det pålægger de frie skoler at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske og udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse.
Hvordan og hvorledes LA’s tanker skal blive til virkelighed, skal en ekspertgruppe først se på, siger Vanopslagh.
Konkret foreslår LA, at ekspertgruppen skal udvikle en model og definere kriterier samt bagatelgrænser.
– Det er klart, at hvis det er sådan, at man har skrevet en enkelt dum Facebook-opdatering, så skal det ikke være sådan, at man til tid og evighed ikke kan blive statsborger i landet, siger Vanopslagh.
Han understreger, at det vigtige for LA er, at man fremover begynder at skele til værdisættet og gør mere for at udelukke folk fra at få statsborgerskab, “hvis de er åbenlyst antidemokratiske”.
Til Berlingske siger han, at det måske kan være Politiets Efterretningstjeneste (PET), som skal lave “profileringen” af de personer, som søger dansk statsborgerskab.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) udtaler til Berlingske, at ministeriet er i gang med at undersøge, om forslaget “lever op til de krav, som grundloven stiller om, at vi fra ministeriets side ikke må foretage skøn, vi må kun foretage objektive vurderinger”.
I 2021 blev der indgået en aftale, hvor reglerne for at få dansk statsborgerskab – også kendt som indfødsret – blev strammet. Konkret blev reglerne strammet, så personer, der er idømt en betinget eller ubetinget dom, er udelukket fra at få dansk statsborgerskab.
Partierne i aftalekredsen tæller regeringspartierne og Liberal Alliance. De Konservative var også en del af aftalen, men partiet har flere gange, senest i juni, ikke stemt ja til lovforslaget om at udvide gruppen af personer med dansk pas.
De Konservative mener ikke, at der er godt nok styr på, hvem der får tildelt dansk statsborgerskab. Efterfølgende udtalte Dybvad, at han betragtede De Konservative som ude af aftalekredsen.
/ritzau/
