Fra renselse til socialt samvær – det tyrkiske bad forener traditioner, arkitektur og en unik kulturel oplevelse.
Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com
Selvom oprindelsen kan spores tilbage til romertiden, er det tyrkiske bad i dag synonymt med badekultur verden over.
Det tyrkiske bad, også kendt som hamam, er meget mere end blot et sted for fysisk renselse. Det har i århundreder været en social og kulturel oplevelse og en central del af hverdagslivet. Med sin arkitektoniske æstetik, kulturelle ritualer og rolle som socialt samlingspunkt spejler tyrkiske bade en dyb arv, der går tilbage til Osmannerriget.
Hamam-kulturens oprindelse
Hamam-kulturen har sine rødder i Mesopotamien og blev udviklet i det antikke Rom. Romerne forfinede teknologien bag opvarmning og varmtvandsanlæg, hvilket forvandlede badene til store sociale komplekser. Osmannerne videreførte denne arv og kombinerede den med deres egne traditioner for at skabe noget unikt.
Hamam i Osmannerriget
Under Osmannerriget nåede hamam både arkitektonisk og socialt sit højdepunkt. Hamam var ikke blot et sted for renlighed, men også ramme for sociale begivenheder som bryllupper og fødselsritualer. Ritualer som gelin hamamı (brudebad) og kırk hamamı (40-dages bad) spillede en vigtig rolle i samfundslivet.
Osmanniske hamam’er bestod typisk af fire hovedområder:
Omklædningsområdet (Camegah): En rummelig entré.
Det lunkne rum (Ilıklık): Et overgangsområde til de varme sektioner.
Det varme rum (Sıcaklık): Her foregik vask og ritualer som skrubning.
Fyringsområdet (Külhan): Teknisk område til opvarmning.
Hamam og det sociale liv
I Osmannerriget var hamam’et især et vigtigt sted for kvinder. Her mødtes de for at socialisere, lytte til musik og fejre begivenheder. Hamam’et blev en central del af hverdagen og styrkede kulturelle bånd.
Et besøg i et historisk hamam er ikke kun en fysisk renselse – det er også en rejse tilbage i tiden.
Tyrkisk bad i moderne tid
I dag er tyrkiske bade fortsat populære, både som en historisk oplevelse og for deres sundhedsmæssige fordele. Sundhedseksperter fremhæver badenes evne til at afgifte kroppen, forynge huden og løsne spændte muskler. Kendte bade som Çemberlitaş og Çinili Hamam i Istanbul tiltrækker både lokale og udenlandske turister.
Hamam-ritualer
Når man taler om tyrkiske bade, tænker mange først på kese-ritualet, hvor døde hudceller skrubbes væk, mens man ligger på det varme göbektaşı (navle-sten som lavet af marmor). Ritualet bringer både fysisk og mental fornyelse.
Fra fortidens Anatolien til i dag
Tyrkiske bade blev almindelige under Osmannerriget, hvor de ikke kun opfyldte renlighedsbehov, men også fungerede som steder for afslapning, helbredelse og sociale begivenheder som bryllupper og omskæringsfester. I modsætning til private badeværelser, der dengang var en luksus, var hamam’et en vigtig del af dagliglivet.
Selvom inspirationen til badekulturen kan spores til arabiske og iranske traditioner, går tyrkiske bade tilbage til tidligere tider, eksempelvis til Khazarerne i det 7.-9. århundrede. Men det var først efter overgangen til en mere bosat livsstil, at hamam’et udviklede sig til den struktur, vi kender i dag.
Hamam som kulturel arv
Det tyrkiske bad er ikke kun et sted, hvor renlighed, sundhed og socialt samvær mødes. Det er også et symbol på Osmannerrigets kulturelle rigdom. Med sin unikke arkitektur og dybt rodfæstede traditioner fortsætter tyrkiske bade med at være en uundværlig del af menneskets kulturhistorie.
