Ti år efter angrebet på Krudttønden og synagogen husker jeg stadig Omar El-Hussein – den unge mand, der kaldte mig far
Af Huseyin DUYGU
huseyin@danturk.com
I 2014-2015 var jeg leder af en ungdomsklub i Nørrebro, hvor unge palæstinensiske drenge samledes om aftenen. Mange af dem kom fra hjem med store sociale problemer.
Deres forældre havde tilbragt årtier i flygtningelejre i Mellemøsten, og de unge selv stod uden job og uden reelle muligheder.
En af dem var Omar. En flot, høj fyr i 20’erne, altid smilende, altid venlig. Når han så mig, hilste venligt og sagde ofte: “Jeg elsker dig som en far.” Jeg troede, han havde en fremtid. Jeg tog fejl.
Fra ungdomsklub til terrorangreb
Den 14. februar 2015 ændrede alt sig. Omar angreb Krudttønden og synagogen i København. Han skød og dræbte filmmanden Finn Nørgaard og Dan Uzan, der stod vagt ved synagogen. Fem betjente blev såret.
Politiet skød ham 13 timer senere. Omar, den unge mand, der havde kaldt mig far, var nu en død terrorist.
Jeg spekulerer stadig på, hvordan det gik så galt.
Hvordan blev han radikaliseret?
Omar var født i Danmark af palæstinensiske forældre, der havde boet i en flygtningelejr i Jordan. Han voksede op i København, men hans liv blev formet af bander, ghettoens regler og en verden, hvor vold var en del af hverdagen.
Han havde let adgang til våben og udviste en stigende interesse for islamistisk propaganda. I timerne efter angrebene blev han skudt og dræbt af politiets aktionsstyrke.
DNA-spor forbandt ham direkte til gerningsstederne, og sagen er siden blevet et afgørende eksempel på, hvordan ekstremisme kan udvikle sig i vestlige storbyer.
Jeg ved ikke, hvornår han trådte over grænsen. Men da han gjorde, var der ingen vej tilbage.
PET: Truslen er mere kompleks i dag
Danske myndigheder lærte en dyr lektie af angrebet. Efterforskningen viste, at Omar ikke handlede alene – bag ham stod et netværk, der leverede våben, skjulesteder og logistisk støtte. Ifølge PET har trusselsbilledet ændret sig markant siden da.
I dag taler PET om netværk, om organiserede grupper, der trækker unge mænd ind i en spiral, de ikke kan slippe ud af.
I dag frygter myndighederne ikke kun de såkaldte ’ensomme ulve’, men også organiserede grupper, der udnytter kriminelle netværk til at gennemføre angreb.
Terrorangrebet i København satte dybe spor i Danmarks sikkerhedspolitik. Det førte til omfattende lovændringer, større ressourcer til terrorbekæmpelse og en skærpet opmærksomhed på radikalisering i udsatte miljøer.
Ti år efter er spørgsmålet stadig det samme: Hvordan forhindrer vi, at det sker igen?
