Donation skal blandt andet bruges til ammunition og opbygningen af en ukrainsk brigade i krig mod Rusland.
Krigen i Ukraine har mandag varet tre år, og der er hårdt brug for sætte ind over for russerne. Derfor donerer Danmark to milliarder kroner til opbygningen af en ny ukrainsk brigade.
Det skal give det krigshærgede land en større kampkraft ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som mandag er i Ukraine.
– Det handler primært om at få indkøbt materiel, der gør, at de får en større og mere moderne kampkraft i den situation, som de er i nu, hvor de desværre lider tab, og meget materiel bliver slidt ned, siger han.
Det sker blandt andet for at stille Ukraine i den stærkest mulige position forud for mulige forhandlinger om fred med Rusland, som i 2014 annekterede Krimhalvøen, og i 2022 gik fuldtonet ind i Ukraine.
Statsminister Mette Frederiksen (S) er mandag også i Ukraine, hvor det blev annonceret, at de to milliarder kroner blandt andet skal gå til ammunition og opbygningen af en ukrainsk brigadestørrelse.
Donationen sker sammen med NB8-samarbejdet, der repræsenterer de otte nordiske og baltiske lande, som Danmark i 2025 er formand for.
Forsvarsministeren håber, at der vil være en hurtig effekt af donationen.
– Det er der ikke en endelig køreplan for, men jeg vil tro, at vi i andet halvår af 2025 vil se effekten af det initiativ, vi tager nu. Vi gå i gang med at bestille og udmønte ønsket fra Ukraines side.
– Men meget er knyttet op på at få mere mandskab, og det arbejder Ukraine på, siger Troels Lund Poulsen.
Dermed får Ukraine, som er i krig på tredje år, en ny brigade hurtigere end Danmark, som flere gange har måttet udskyde det. Senest til 2028.
Men det er helt naturligt, for de to ting er ikke sammenlignelige, mener forsvarsministeren, som samtidig understreger, at Danmark kan lære af det.
– Det er klart, at hastigheden i Ukraine er meget hurtigere end i Danmark, og det er noget, vi skal lære af. Mange af de ting, som bliver en del af brigaden, vil blive produceret lokalt i Ukraine, siger Troels Lund Poulsen.
Danmark bør overveje, om der bør ske et tættere samarbejde med ukrainske forsvarsvirksomheder, som kunne etablere produktion i Danmark, når det blive muligt for dem at eksportere ud af Ukraine.
– Vi må prøve at se, om erfaringerne fra krigspladsen kan bruges i opbygningen af den kampkraft, som vi har så akut behov for i Danmark, siger han.
Tidligere brigadegeneral og strategisk planlægger i Nato Carsten Rasmussen mener, at det går hurtigere at opbygge militære enheder i krigstid end i fredstid.
Det kan tage uger, når der ikke skal tages hensyn til ting som arbejdstid og længere uddannelser. Desuden er den ukrainske hær mange gange større end den danske grundet flere års oprustning og en befolkning, som er seks gange større.
Udfordringen bliver at mobilisere, og at nye brigade ofte får store tab i starten, hvorfor det kan være en fordel at indlemme soldaterne i eksisterende, mener han.
– Det giver en hurtigere effekt end at indkalde soldater til en hel brigade, udruste dem, uddanne dem og sende dem til fronten, siger Carsten Rasmussen, der har været forsvarsattaché i Rusland indtil 2022, hvor krigen bød ud.
/ritzau/
