Sverigedemokraterne ønsker at rive svenske moskeer ned. Udmeldingen kommer, mens Tyrkiet tøver med Nato-ja.
Sveriges vej til Nato-medlemskab har været brolagt med koranafbrændinger og hårde udmeldinger. På Sverigedemokraternes landsmøde i weekenden kom endnu en.
Det indvandringskritiske parti ønsker nu at stoppe opførelsen af nye moskeer.
Samtidig vil partileder Jimmie Åkesson nedrive eksisterende muslimske symboler og monumenter. Det gælder kupler, minareter og hele moskebygninger.
Meldingen kommer, mens forholdet til Tyrkiet fortsat er anspændt. Trods massivt pres fra de øvrige 30 Nato-lande har Tyrkiets parlament forsat ikke stemt ja til svensk medlemskab.
Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, forsigtigt med direkte at kommentere på meldingen fra Sverigedemokraterne, men siger:
– Jeg vil ikke gå ind i nationale diskussioner, men jeg tror på religionsfrihed. Jeg tror på ytringsfrihed. Det er fundamentale rettigheder, som skal beskyttes i alliancen, siger Jens Stoltenberg.
Nato er bygget på demokratiske værdier, og landene bliver blandt andet vurderet på deres demokrati ved optagelse. Sverige anses dog som et stabilt demokrati er klar til optagelse i Nato. Det ændrer meldingen fra Sverigedemokraterne ikke på.
Omvendt vil den dog næppe gøre processen i Tyrkiet lettere.
Nato-landene har for længst etableret det pres, man håbede er nødvendig for at overbevise Tyrkiet. Det førte til, at Tyrkiets præsident Erdogan i oktober endeligt åbnede for at sende spørgsmålet om optagelse til det tyrkiske parlament.
Forventningen var, at parlamentet derefter hurtigt ville stemme ja, så Sverige i denne uge formelt kunne deltage som Nato-medlem på udenrigsministermødet.
Foran Nato-hovedkvarteret er det dog fortsat kun 31 flag, der hænger slapt ned i Bruxelles kolde novemberregn.
I midten af november udskød det tyrkiske parlaments udenrigsudvalg nemlig sin beslutning om svensk Nato-medlemskab.
– For at alle vores parlamentsmedlemmer kan godkende Sveriges Nato-medlemskab, skal de være fuldstændig overbeviste, sagde formanden for udvalget, Fuat Oktay, dengang efter flere timers debat.
Sverige har nu ventet omkring halvandet år på at komme ind i den vestlige militæralliance.
Det er først, når Sverige er medlem, at landet formelt er omfattet af Natos artikel fem, der giver adgang til hjælp i tilfælde af et angreb.
Samtidig forhindrer det manglende medlemskab, at Sverige kan blive fuldt ud integreret i Natos militærstruktur.
Stoltenberg har flere gange fastslået, at Sverige har opfyldt Tyrkiets krav.
Det var blandt andet en styrket indsats over for terror. Her mener Tyrkiet, at Sverige har været alt for lempelige over for PKK, der både er på EU og USA’s terrorliste.
Derudover har Tyrkiet ønsket, at Sverige ophæver begrænsninger på våbeneksport til Tyrkiet. Begge dele er ifølge Stoltenberg sket. Derfor bør Tyrkiet nu give grønt lys til svensk Nato-medlemskab.
– Sverige har leveret på det, de har lovet. Nu er tiden kommet til, at Tyrkiet afslutter tiltrædelsesprocessen, siger Stoltenberg.
Det ventes også at blive meldingen fra en lang række udenrigsministre på denne uges møde i Bruxelles.
/ritzau/
