Flere børn lever i fattigdom i København

Flere familier i hovedstaden har svært ved at få økonomien til at hænge sammen
Foto: Haber.dk

Af Meral BALLEGAARD
meral@danturk.com

Antallet af børn i fattigdom i København er steget fra ca. 4.800 i 2022 til ca. 5.100 i 2023, viser en ny opgørelse fra Københavns Kommune. Selvom arbejdsløsheden falder, oplever flere familier økonomisk pres, og mange børn vokser op i langvarig fattigdom.

Det skriver Københavns Kommune Socialforvaltningen i en pressemeddelelse.

Opgørelsen viser, at andelen af fattige børn er steget fra 4,3 procent i 2022 til 4,6 procent i 2023. Bekymrende nok har hvert sjette af de fattige børn levet i fattigdom i mere end tre år. Forskning peger på, at blot ét år i fattigdom kan have livsforandrende konsekvenser.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) advarer om, at uligheden vokser i hovedstaden og der er behov for indgriben fra Christiansborg.

– Vi ser nu en systematisk fattigdom, der rammer familier hårdt, selvom flere er i arbejde, og økonomien er stærk. Samtidig mistrives flere børn. Hvis regeringen vil tage Trivselskommissionens anbefalinger alvorligt, skal det afspejles i den kommende økonomiaftale med KL, siger socialborgmesteren.

Politisk opbakning til tidlig indsats

Overborgmester Lars Weiss (S) understreger vigtigheden af tidlig indsats.

– Ingen børn i København bør vokse op i fattigdom. Vi skal tænke hele vejen rundt om familierne, så både voksne og børn får den nødvendige støtte, siger Lars Weiss.

Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) fremhæver vigtigheden af sociale tilbud.

– Økonomiske problemer må ikke stå i vejen for børns skolegang og sociale liv. Vi har ordninger, der hjælper udsatte familier, men vi skal sikre, at ingen falder igennem, siger Jakob Næsager.

LÆS:  Løkke kalder meldinger om angreb mod FN-styrker uacceptabelt

Uligheden slår igennem på boligmarkedet

Fattigdom rammer skævt i byen. I Brønshøj-Husum lever 8 procent af børnene i fattigdom, mens tallet på Østerbro kun er 2,8 procent. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) peger på boligmarkedet som en central udfordring.

– København skal være en by for alle. Vi har brug for flere billige boliger, og regeringen må ændre reglerne, der står i vejen for et mere socialt retfærdigt boligmarked, siger Line Barfod.

Baggrund for opgørelsen

Fattigdommen er opgjort efter den såkaldte budgetmetode, der fastsætter et minimumsbudget for nødvendige udgifter. Hvis en husstands indkomst ligger under dette budget, betragtes familien som fattig. Opgørelsen er lavet af Økonomiforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen.

Københavns Kommune vedtog i 2023 at indføre en officiel børnefattigdomsgrænse og rapporterer nu årligt om udviklingen.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

About Meral Ballegaard

Meral Ballegaard arbejdede i Kulturministeriet i Tyrkiet i tre år efter afsluttede sin uddannelse fra fakultetet for Erhvervsøkonomi på Hacettepe University. Hun har siden 2001 boet i Danmark. Hun læste pædagog- og mentoruddannelsen i København, hvor hun afsluttede sin kandidatuddannelse i integration på Syddansk Universitet. Hendes første artikler og interviews blev offentliggjort i Sabah Newspaper i 1999 i Tyrkiet. Meral Ballegaard bidrager frivillig til netavisen Danturk.com med interviews og artikler både fra Danmark og fra den tyrkiske kunstverden.

View all posts by Meral Ballegaard →

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *