Danmark bruger en mindre andel af BNP på sundhed end sammenlignelige lande som Sverige og Tyskland og risikerer at sakke bagud hvis staten ikke nytænker finansieringen
Af Danturk.com
KØBENHAVN – Danmark bruger en lavere andel af BNP på det offentlige sundhedsvæsen end en lang række europæiske lande, og udviklingen går den forkerte vej.
Siden 2011 er andelen faldet med 0,8 procentpoint, mens lande som Sverige, Norge og Tyskland alle har hævet deres sundhedsudgifter. Det viser nye tal fra Danske Regioner baseret på OECD-data.
Ifølge Danske Regioner bør staten begynde at tage BNP med i betragtning, når der forhandles om sundhedsfinansiering. I dag lægges der kun vægt på demografien – altså befolkningens alderssammensætning – men det er ikke længere nok.
– Udgifterne til sundhed stiger hurtigere end befolkningen ældes. Vi har brug for en bredere forståelse af, hvad der driver sundhedsudgifterne. Ellers risikerer vi, at sundhedsvæsenet bliver underfinansieret år for år, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Et effektivt men presset system
Danmark har længe haft ry for et effektivt sundhedssystem. Men udviklingen i sundhedsteknologi og nye behandlingsmetoder gør det muligt at hjælpe flere – og det koster.
– Presset på sundhedsvæsenet stiger ikke kun fordi vi bliver ældre, men også fordi vi kan mere. Det er en positiv udvikling, men det kræver, at finansieringen følger med. Hvis ikke vi justerer, vil der med tiden opstå et farligt gab mellem behov og midler, siger Kühnau.
Ifølge de nyeste tal udgjorde sundhedsudgifterne i Danmark 7,9 procent af BNP i 2023 – et niveau, der ligger under gennemsnittet blandt sammenlignelige vestlige OECD-lande.
Danske Regioner opfordrer derfor staten til at tænke nyt og skabe en mere tidssvarende model for, hvordan sundhedsvæsenet finansieres i fremtiden.
