FC Midtjyllands førsteholdstrup tæller folk fra 17 lande, men problemerne er til at overskue for førerholdet.
Tre danskere, en islænding, en brasilianer, en tjekke, en sydkoreaner, en chilener, en colombianer, en ecuadorianer, en zambier, en uruguayaner, en svensker, en nordmand, en polak og en ung angriber fra Guinea-Bissau går ind på en fodboldbane.
Det kan lyde som starten på en joke. Men det er i stedet en opremsning af de 16 spillere og 14 forskellige nationaliteter, som FC Midtjylland gjorde brug af, da mesterklubben i august slog Sønderjyske 3-2 på hjemmebane.
14 nationaliteter er en tangering af Vejles superligarekord fra 2021 for flest forskellige nationaliteter i én kamp ifølge statistiksitet Superstats.dk, og midtjyderne har rig mulighed for at tage rekorden for sig selv.
Førsteholdstruppens nuværende 31 spillere tæller således hele 17 forskellige nationaliteter. Et tal, som kunne runde 20, hvis man talte udlejede spillere og U19-talenter på spring med.
De mange forskellige nationaliteter ser FCM-kaptajn Mads Bech Sørensen ikke som nogen udfordring.
– Jeg mærker det ikke på nogen måde. Vi har en stærk trup og et godt sammenhold, og lige meget hvor du kommer fra, bliver du taget i mod med åbne arme. Generelt er der liv og glade dage i omklædningsrummet, så lige nu er det en fornøjelse, siger Mads Bech Sørensen.
Cheftræner Thomas Thomasberg taler primært engelsk, når han dirigerer spillerne rundt på træningsbanen i Ikast. Heller ikke han lader sig mærke af de mange nationaliteter.
– Hvis der var en smertegrænse, så havde vi jo nået den nu. For kan vi blive ret mange flere? Det kan man vist ikke.
– Da jeg var i Randers, diskuterede vi kultur og rygrad, og hvor mange udlændinge og nationaliteter vi maksimalt kunne holde til at have inde. Men her har vi et setup, hvor der er nok til at tage sig af dem – på træningsbanen og uden for. Så det er ikke noget problem at få dem integreret, siger Thomasberg.
Fodbolddirektør Peter Sand har været hovedansvarlig for at udvide truppen med spillere fra blandt andet Ecuador, Colombia, Polen, Norge og Schweiz i løbet af sommerens transfervindue.
Han har skelet til kvalitet og personlighed snarere end nationalitet, og så findes der bare et større udvalg af de i FCM meget højt skattede individualister uden for Danmarks grænser, lyder det.
Fodbolddirektøren snakker indlevende om familiekulturen i FCM, når han skal forklare, hvorfor klubben tilsyneladende gnidningsfrit kan indlemme spillere fra så mange lande og kulturer og samtidigt ligge nummer et i Superligaen.
Han fremhæver flere folk fra administrationen som den mangeårige teammanager Anita Hauge, head of scouting Casper Pedersen og den mexicanske specialtræer Rodrigo Prieto som nøglepersoner i klubbens “onboarding” af nye spillere.
Også mentaltræner B.S. Christiansen og hans teambuildingture har effekt.
– Vi satser meget på at have én FCM-kultur, og den har vi meget dygtige folk til at opretholde. Vi har en robust organisation, og det er indgroet i kulturen, at man skal give noget af sig selv, hvilket vi også italesætter over for nye spillere, siger Peter Sand, der selv var FCM-profil i de første år af klubbens levetid.
Fodbolddirektøren kalder det “vildt spændende og en berigelse” at have så mange nationaliteter repræsenteret, men han peger også på kommunikation og sprog som den største udfordring.
– Derfor har vi også intern engelskundervisning i klubben for at accelerere udviklingen, siger han og peger fra sit kontor ud mod tilstødende lokaler, hvor spillerne bliver terpet igennem.
Både han og Thomasberg understreger, at metoden, hvor man hev halvtilfældige prøvespillere, der havde brug for masser af tilvænning ind, for længst er fortid i FCM.
Der bliver taget reference på alle spillere, så midtjyderne sikrer sig, at de passer ind eller kan komme til det.
– Og i den proces kan der sagtens være danske spillere, som viser sig at være umulige og ikke noget for os, så på den måde er nationalitet faktisk ikke noget, vi bruger særligt meget krudt på.
– Vi tænker over at vinde fodboldkampe og gøre det som et hold. Vi tænker også over at udvikle den enkelte spiller, men om han er fra Chile, Norge, Polen, Tjekkiet eller Kibæk betyder ikke noget, siger Thomasberg.
Men – understreger Sand og Thomasberg – akademiet og lokale spillere har trods de mange udlændinge stadig høj prioritet.
Seks egenudviklede spillere var i aktion mod 2-2-kampen mod FC Nordsjælland i denne sæson, og 20-30 procent af spilletiden skal helst gå til akademispillere.
Profiler som Jonas Lössl, Oliver Sørensen, Aral Simsir og Elias Olafsson og forholdsvis nye navne som Victor Bak, Valdemar Byskov og Mikel Gogorza er langt fra uvæsentlige aktører.
– De skaber den balance, som vi skal have, og de bærer i høj grad kulturen med sig efter mange år i klubben, lyder det fra FCM-cheferne.
Ifølge Superstats.dk har 19 udlændinge stået for 71,4 procent af spilletiden i FCM i denne sæson. Vejle og FC København topper med henholdsvis 76,7 og 73,4 procent.
I opgørelsen er Aral Simsir talt med som dansker, da han er født og opvokset i Danmark. På landsholdsniveau har han efter at have spillet på de danske ungdomslandshold valgt at repræsentere Tyrkiet.
/ritzau/
