Mourinho beskyldes for racisme af rivalerne fra Galatasaray

Galatasaray har tænkt sig at indlede en sag om racisme mod José Mourinho, der er træner for Fenerbahce.
Fenerbahces portugisiske fodboldtræner José Mourinho blev beskyldt for racistisk udtalelse. – Foto: AA

Den portugisiske fodboldtræner José Mourinho, der står i spidsen for tyrkiske Fenerbahce, er blevet beskyldt for at have udtalt sig racistisk.

Det sker som følge af et lokalderby mod ærkerivalerne fra Galatasaray.

Galatasaray, der ligesom Fenerbahce hører til i den tyrkiske storby Istanbul, har beskyldt portugiseren for “racistiske udtalelser” – uden dog at specificere, hvilke konkrete udtalelser der henvises til.

Mourinho har ikke selv kommenteret beskyldningerne.

Galatasaray og Fenerbahce, der ligger henholdsvis nummer et og to i den bedste tyrkiske række, mødtes mandag. Kampen endte 0-0.

Efter opgøret kritiserede José Mourinho den måde, som Galatasaray-bænken havde opført sig på under kampen. I den forbindelse sagde han, at folk på bænken havde “hoppet op og ned som aber”.

Hen gentog også en tidligere kritik af tyrkiske dommere.

Mandagens kamp blev dømt af en slovensk dommer, efter at begge hold havde anmodet om at få en udenlandsk dommer til kampen.

– Siden Mourinho indledte tiden som træner i Tyrkiet, er Fenerbahce-træneren gentagne gange kommet med nedsættende kommentarer, der er direkte rettet mod det tyrkiske folk, skriver Galatasaray i en udtalelse.

Klubben skriver, at den har tænkt sig at indlede en sag mod Mourinho.

– I dag er hans diskurs eskaleret fra at være blot umoralske kommentarer til at være entydigt umenneskelig retorik, lyder det i udtalelsen.

– Vi erklærer hermed helt formelt vores plan om at iværksætte en kriminel efterforskning af de racistiske kommentarer fremsat af José Mourinho og vil samtidig indgive officielle klager til Uefa og Fifa, skriver Galatasaray.

LÆS:  Den norske lingvigst og tyrkolog Bernt Brendemoen er død.

62-årige José Mourinho har stået i spidsen for Fenerbahce siden juni 2024.

Han fik sit gennembrud i Porto og har efterfølgende blandt andet været træner i Chelsea, Real Madrid og Manchester United.

/ritzau/AFP

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *