Det kontroversielle megaprojekt Kanal Istanbul vækker ny bekymring efter jordskælvet i april 2025. Eksperter advarer mod øget seismisk risiko og geopolitisk ustabilitet, hvis projektet svækker Montreux-konventionen (Strædekonventionen) og Tyrkiets beredskab.
Af Savas KARAKAPLAN
savas@danturk.com
Kanal Istanbul og Montreux-konventionen (Strædekonventionen): Geopolitiske og seismiske risici i en historisk metropol Istanbul, tidligere Konstantinopel og Byzans, er en by med over 2.500 års historie, strategisk placeret mellem Europa og Asien.
Som hovedstad for det Byzantinske og Osmanniske Rige har byen været et globalt centrum for handel, kultur og magt.
I dag er Istanbul Tyrkiets økonomiske kraftcenter, der genererer en betydelig del af landets BNP gennem finans, turisme og skibsfart. Med sine 16 millioner indbyggere og kulturelle vartegn som Hagia Sofia og Topkapi-paladset forbliver byen en bro mellem øst og vest, men dens placering nær seismiske forkastninger og dens rolle i internationale aftaler gør den sårbar.
Den 23. april 2025 ramte et jordskælv på 6,2 Istanbul, hvilket genoplivede debatten om byens sårbarhed og det kontroversielle Kanal Istanbul-projekt.
Jeg med artiklen analyserer, hvordan Kanal Istanbul udfordrer Istanbuls jordskælvsberedskab og den geopolitiske balance gennem sin potentielle omgåelse af Montreux-konventionen fra 1936. Seismisk risiko og jordskælvet i 2025 Istanbuls nærhed til den nordanatolske forkastning gør byen til en seismisk tikkende bombe.
Eksperter, herunder seismologen Prof. Dr. Naci Görür, estimerer en 65 % sandsynlighed for et jordskælv på 7,0-7,5 før 2030. Jordskælvet den 23. april 2025, med epicenter i Marmarahavet, forårsagede panik og 151 sårede, primært fra spring fra bygninger.
Görür advarer om øget stress på Kumburgaz-forkastningen, og med kun 30 % af byens bygninger jordskælvssikre er risikoen for katastrofale tab overhængende.
Kanal Istanbul: Ambition versus risiko Kanal Istanbul, annonceret i 2011, er en plan om en 45 km lang kanal mellem Sortehavet og Marmarahavet for at aflaste Bosporusstrædet, der årligt håndterer 43.000 skibe. Projektet lover økonomisk vækst gennem nye byer og reducerede maritime risici, men står over for juridiske forhindringer – i 2024 annullerede en domstol dele af byplanlægningen.
Miljømæssigt truer udgravninger økosystemer og vandforsyningen, især Sazlıdere-dæmningen, mens tusindvis risikerer fordrivelse. Seismisk hævder officielle kilder, at kanalen, 11 km fra den nordanatolske forkastning, ikke vil udløse jordskælv.
Eksperter som Görür modsiger dette og advarer om, at udgravninger kan destabilisere jorden og forværre skader ved et jordskælv. Jordskælvet i 2025 har skærpet disse bekymringer, da kanalen kan komplicere evakuering og nødhjælp.
Montrö-aftalen: Sortehavets balance Montreux-konventionen fra 1936 regulerer passage gennem Bosporus og Dardanellerne, hvor Tyrkiet kontrollerer krigsskibes adgang til Sortehavet. Aftalen begrænser ikke-Sortehavsstater som NATO-medlemmer i tonnage og opholdstid, hvilket sikrer Ruslands sikkerhed og en geopolitisk balance.
Tyrkiet har brugt aftalen til at navigere mellem Rusland og Vesten, som set under Ukraine-konflikten. Kanal Istanbul, en kunstig vandvej, er ikke omfattet af Montreux-konventionen, hvilket kan give Tyrkiet frihed til at tillade flere krigsskibe eller opkræve gebyrer.
Dette truer magtbalancen i Sortehavet og risikerer at provokere Rusland, hvilket kan føre til diplomatiske spændinger. Selvom regeringen hævder, at kanalen ikke påvirker Montreux-konventionen, antyder strategiske incitamenter en anden dagsorden. Istanbul, en historisk og økonomisk gigant, står over for en kompleks fremtid. Kanal Istanbul lover vækst, men dens seismiske risici, forstærket af jordskælvet i 2025, truer byens sikkerhed. Samtidig kan projektets omgåelse af Montrö-aftalen destabilisere Sortehavsregionen.
En uafhængig vurdering af kanalens konsekvenser og dialog med regionale aktører er afgørende for at beskytte Istanbul og bevare international stabilitet.
