Tre personer dræbt og mange andre såret, heraf tre alvorligt i Fields

Søndag eftermiddag blev der skudt i storcentret Field’s på Amager. Tre personer mistede livet og mange andre blev såret, heraf tre i alvorlig tilstand.

Foto: politiet.dk

Danturk.com

KØBENHAVN – Der blev skudt søndag eftermiddag i storcentret Fields på Amager. Tre personer mistede livet og mange andre blev såret, heraf tre i alvorlig tilstand.

Politiet bekræfter ved et pressemøde mandag, at i alt tre er dræbt. Foruden de tre dræbte er fire andre ramt af skud.

En 22-årig etnisk dansk mand er anholdt og bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Chefpolitiinspektør fra Københavns Politi, Søren Thomassen oplyser, at der er tre dræbte. De er tale om en 17-årig dansk mand, en 17-årig dansk kvinde og en 47-årig mand med russisk statsborgerskab, men bosiddende i Danmark.

Fire er ramt af skud. Det drejer sig om en 40-årig kvinde og en 19-årig kvinde, der er danske statsborgere.

Derudover er en 50-årig mand og en 16-årig kvinde, der begge er svenske statsborgere, ramt. De er lige nu på hospitalet og i alvorlig tilstand.

Det blev også oplyst, at der er en række lettere tilskadekomne. De har mindre skader, efter at have flygtet fra Field’s. Politiet oplyste, at den mistænkte blev pågrebet 11 minutter efter de første anmeldelser.

Politiet sagde også, at der lige nu ikke er tegn på, at skyderiet var terror. Det kom også frem, at den mistænkte var kendt i psykiatrien.

Mistænkte er kendt i psykiatrien

Søren Thomassen oplyser, at den mistænkte er kendt i psykiatrien. Han vil ikke sige noget om, hvorvidt han tidligere har søgt hjælp i psykiatrien.

Københavns Politi ser på nuværende tidspunkt ingen tegn på, at der er tale om terror.

LÆS:  Dansk erhvervsfremstød til Nederlandene - grøn energi og digital sundhed

Søren Thomassen oplyser, at den mistænkte sigtes for manddrab. Der er ikke noget i efterforskningen, dokumenter eller vidnesbyrd, der kan underbygge, at det er terror.

”Intet kan underbygge, at der er tale om en terrorhandling”, siger han.

Politiet opfordrer til at sende optagelser til dem, men lade være med at dele videoer af sårede på sociale medier af hensyn til de pårørende.

”Jeg vil gerne sende en appel til, at har man optagelser derfra, eller har man set noget, så kontakt politiet”, siger han.

Øjenvidner sagde, til danske medier, at gerningsmanden var mellem høj, klædt i sort og uden maske på, at han åbnede ild mod menneskemængden, og der opstod panik i indkøbscentret, da der blev hørt skud.

Statsminister Mette Frederiksen: Et grusomt angreb

Statsminister Mette Frederiksen (S) kommenterer nu søndagens skyderi i indkøbscentret Field’s på Amager. Statsministeren sender sin dybeste medfølelse til de, som har mistet deres kære.

Hun kalder det et “grusomt angreb”, som beskrives som “ubegribeligt” og “meningsløst”.

”Danmark er søndag aften blevet ramt af et grusomt angreb. Flere er dræbt. Endnu flere sårede. Uskyldige familier på indkøb eller ude at spise. Børn, unge og voksne”, lyder det i en udtalelse fra Statsministeriet.

Fields er et af landets største indkøbscentre og har mere end 140 butikker og restauranter.

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *