Rejsen mod Europe – De seneste 200 år er andet bind af en historiebog af Jakob Danneskiold-Samsøes, der skal læses. Bogen omhandler Europas fortid og nutid med forskellige dimensioner og forklarer, hvordan Europa blev til i dag.
Af Hüseyin DUYGU
”Rejsen mod Europa” er Jakob Danneskiold-Samsøes fortællinger om Europas historie i to bind – de første 10.000 år i nærværende bog og de sidste 200 år i rejsen mod det moderne Europas tilblivelse i den næste udgivelse.
Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU.
I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan.
Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt.
Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.
Rejsen mod Europa – de første 10.000 år
Første bind af Rejsen mod Europa – de første 10.000 år er fortællingen om det moderne Europas tilblivelse. Bogen tager os med fra de første stenaldermennesker på kontinentet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, da det europakort, som vi kender i dag, var begyndt at tage form.
Det er historie i ordets bredest mulige betydning – det handler om opfindelser, kultur, tro og økonomi; betydningen af skriftlighed og bogtrykning, modersmålenes udvikling, handel, katedralbyggeri, medicinhistorie, mekaniserede save til skibsbygning og meget, meget mere. Naturligvis hører vi også om de store krige og revolutioner, men altid med udgangspunkt i, hvilken betydning de fik. Og hele den eventyrlige rejse er fortalt levende, personligt og underholdende.
Jakob Danneskiold-Samsøe (f. 1968), historiker og fil.dr., er uddannet i København, Lund og Cambridge. Hans speciale er europæisk historie i 1500- og 1600-tallet med særlig vægt på videnskabshistorien, men han har i sin forskning og formidling spredt sig over emner fra middelalderen til det 20. århundrede..