Stoltenberg til Tyrkiet: Nu skal Sverige og Finland med i Nato

Natos generalsekretær opfordrer Tyrkiet og Ungarn til at respektere, at Sverige og Finland er klar til Nato.

Foto: AA

Sverige og Finland har leveret på aftalen med Tyrkiet. Nu skal de have lov til at blive optaget i Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i en tale i Natos parlamentariske forsamling i Madrid.

Dermed øger Stoltenberg nu presset på især Tyrkiet, der i modsætning til andre Nato-lande ikke har afsluttet processen.

– Ratificeringen er næsten afsluttet. 28 ud af 30 Nato-lande har allerede ratificeret optagelsen af Sverige og Finland, siger Jens Stoltenberg.

Kun parlamenterne i Tyrkiet og Ungarn mangler formelt at stemme ja til Sverige og Finland. Med slet skjul henvisning til Tyrkiet, siger Stoltenberg:

– På Nato-topmødet i Madrid i juni måned indgik Tyrkiet, Sverige og Finland en bilateral aftale. Sverige og Finland har leveret på aftalen. Nu er tiden kommet til at afslutte processen, så vi kan byde Sverige og Finland velkommen, siger Stoltenberg.

Utålmodigheden hos Natos generalsekretær er svær at overhøre. Talen blev desuden leveret til Natos generalforsamling. Den består af parlamentarikere fra alle 30 medlemslande i Nato.

I forsamlingen sidder også parlamentariske medlemmer fra Tyrkiet og Ungarn, som er de sidste lande, der ikke har godkendt Sverige og Finlands optagelse i Nato. Fra Danmark deltager i alt 10 medlemmer af Folketinget.

Det er dog især Tyrkiet, der ses som stopklodsen. Ungarn ventes ifølge et medlem af Natos parlamentariske forsamling at stemme om optagelsen den 7. december, mens der endnu ikke er meldt en dato ud fra Tyrkiets side.

Sverige og Finland vil først være omfattet af artikel 5 – den såkaldte musketered i Nato – når de er fuldgyldige medlemmer.

LÆS:  "Anatolian Leopard" er biograferne i Danmark.

Stoltenberg kalder det dog utænkeligt, at Nato ikke vil støtte Sverige og Finland i en krisesituation i lyset af, hvor langt de to lande allerede er kommet i optagelsen.

/ritzau/

Indtast din e-mail-adresse her

Jeg vil gerne modtage nyhedsbreve fra netavisen Danturk.com direkte i min indbakke. Nyhedsbrevene giver et nyhedsoverblik og kan selvstændigt eller sammen med nyhedsoverblikket indeholde relaterede abonnementsfordele, produktnyheder, konkurrencer og tilbud. 

Det er til enhver tid muligt at framelde sig nyhedsbrevene i selve mailen. Privatlivspolitik.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *